Jokerens legestue

Der er noget såre sympatisk ved at gå ind, trykke på optageknappen og så give sind, toner og ordet frit.

Et sådan udspil lyder titlen »Grafisk Musik«, og bag den finder vi Jesper Dahl og en lille trio; bas, keys, trommer. Sammen roder de rundt i musikken til Jokerens små, lette historiefortællinger. Han rapper ikke, teksterne handler godt nok om ham, byen, hverdagsbevidstheden. Men de er ingenlunde så stramme og formfuldendte, som vi er vant til fra Jokerens pen. Til gengæld er glimtet i øjet større her. Den musikalske ledsagelse har sine rødder i jazzen, men den stikker ind imellem af. Generelt klinger skiven af jam og øvelokale, og er som sådan at opfatte som en art hyldest til processen - bare gå ind og fyr den af og så ud med skiven. Per, Peter, Dan, Jørgen, flere endnu, det danske favntag om traditionen fortsætter med Jesper.