Jokeren har kaldt sig selv mange ting gennem karrieren. Efter at have givet den som selve »Definitionen Af En Stodder« i Den Gale Pose-æraen sprang han ud som dansk raps selverklærede »Alpha Han« på sin solodebut i 2003. Sidst, vi hørte fra ham, var det i skikkelse af »Den Tørstige Digter«. Og her i 2014 – efter fem års pladepause – kalder han sig nu kort og godt for »Dansker«.
Men hvis man tror, at Jokeren er gået hen og blevet politisk samfundsrevser, kan man godt tro om igen. For selv om titelnummeret på småslingrende vis hudfletter forestillingen om en unik dansk identitet – »Jeg er solidarisk med Colombia, når jeg fester / jeg er amerikaner, når jeg køber tøj og hører P3 / jeg er franskmand alle andre steder end på lagnerne / Jeg er dansker« – så er stodderen, alfahannen og den tørstige digter bestemt stadig i huset.
Og det er egentlig en skam. For det klæder ham i den grad at revse over et stramt lyrisk koncept som på titelnummeret. Observationerne er skarpe og leveringen poetisk slingrende. Og så sigter han ikke åbenlyst på at skrive et hit som på mange af de andre numre her, der tynges af nogle alt for klistrede omkvæd.
For eksempel på åbningsnummeret, »Normalt«, hvor Jokeren selv er ret godt kørende i klassisk konfronterende stil – »Jeg er en levende legende, du er et party trick!« – men hver gang Murros alt for følsomme vokal rammer i omkvædet, er det svært ikke at krumme tæer. Samme problem på »Ny Dag«, hvor der simpelthen er for lang afstand mellem Jokerens personlige levering i versene og Astrids generiske vokal i omkvædene.
Andre steder lyder han selv bedaget: »Mit navn er Jox, jeg er all-star / old school, ik’ en hipster i en smart car«. Det er altså lidt for nemt. Eller hvad med den her: »Fuck jer allesammen, jeg har mere bling end paven«. Eller den her: »Miller, miller, tjener miller, miller / solbriller på, vi chiller«. Der mangler ganske enkelt noget tyngde. Det er hverken sjovt, overraskende eller synderligt fedt leveret.
Rodet helhed
Netop den manglende tyngde er skuffende for en erfaren rapper, der bryster sig af at have set og oplevet mere end de fleste. For det fornemmer man helt klart, at han har. Fra tiden med nogle af rappens tungeste drenge i 90ernes Los Angeles til en af hans nære venners dødsfald sidste år. Det bliver bare for sjældent omsat på en rigtig vellykket måde.
Albummets højdepunkter er netop dem, der stikker mest af fra hans sædvanlige hiphop-tracks og macho bravado. »Du Tog Fejl« sender vellykkede hilsner til den danske 80er-pop med sin guitarsolo af Poul Halberg og energiske vokal fra Lis Sørensens søn Sylvester, mens »Ik’ Evigt« byder på en overraskende sjælfuld vokal fra Søren Rasted og frække, blåtonede jazz-vibes.
Men de er samtidig symptomatiske for det rodede helhedsindtryk på dette comeback-album, hvor Jokeren ikke rigtig virker, som om han ved, hvilket ben han skal stå på. Eller hvilken maske han skal tage på.
Hvem: Jokeren.
Hvad: »Dansker«, Warner Music.
