Joey Moe hylder den leverpostejsfarvede ligusterhækhverdag

Amager-popdrengens nye album »Klarsyn« byder på banale og åleglatte hyldester til sangerens nye tilværelse med fast parforhold, barn, villa og vovse

Den danske popsanger Joey Moe er aktuel med sit nye album »Klarsyn«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Joey Moe
»Klarsyn«, Disco:Wax
★★☆☆☆☆

Ser man på salgstal og popularitet, er amagerkaneren Joey Moe en af de sidste ti års største succeser inden for dansksproget pop. Fra gennembruddet i 2009 med den kåde og klubbede kvinderøvshyldest »Yo-Yo« er det kun gået fremad for den nu 32-årige sanger. 37 guld- og platinplader, en lang stribe landeplager og en medvirken i TV 2s »Toppen af Poppen« kan hitmageren skrive på CV’et.

Men ser man på den musikalske side af sagen, danner der sig et andet indtryk. Her kan Joey Moe ikke ligefrem bryste sig af at have skabt stor og begavet popmusik. Tværtimod. Han har siden gennembruddet været eksponent for en klichetung og slesk R&B-pop, der er voldsomt generisk og nærmest blottet for finesse og poesi.

Til sammenligning formår de åndsbeslægtede Nik & Jay at excellere inden for samme felt. Med deres uhøjtidelige charme vender Værløse-duoen klichéerne til egen fordel, så de bliver til et adelsmærke. Samme manøvre lykkes Moe ikke med.

På sit syvende album, »Klarsyn«, proklamerer Joey Moe, at han har fundet sin rette hylde i tilværelsen. Fra at være selvudnævnt gadedreng, født og opvokset på »lorteøen« har han udviklet sig til fuldvoksen mand med fast parforhold, barn, villa og vovse. En eftertænksom fyr, der nu forstår at værdsætte det almindelige liv fjernt fra den glamourøse popstjernetilværelse.

Den danske popsanger Joey Moe er aktuel med sit nye album »Klarsyn«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR..

Albummet kan høres som en hyldest til den leverpostejsfarvede ligusterhækhverdag. Sange som »Almindelig«, »Heltinde« og den guitarbårne flødeballade »Smukkest På En Søndag« er sorgløse oder til det jævne og usminkede dagligdagsliv med ni-til-fire-job og kærester uden makeup og med søndagsbollehår. Egentlig sympatisk. Men teksterne er så rasende banale, på grænsen til det kvalme, i al deres trivialpoetiske vælde, at tæerne er nærmest kronisk krummede gennem albummets knap 35 minutters spilletid. Og i tilgift har de åleglatte produktioner ikke skyggen af personlighed.

På det selvbiografiske titelnummer flirter Joey Moe med en poppet rapstil, men resultatet er mere uelegant end en amagernummerplade. Det er egentlig kun på »Helt Okay«, hvor stilfulde Barbara Moleko medvirker, at niveauet hæver sig til det tålelige.

Det er med andre ord så som så med det popmusikalske klarsyn, men mon ikke Joey Moe er flintrende ligeglad og griner hele vejen til banken?

Lyt til albummet her: