Irriterende Tue

Tue West kan skrive vers og omkvæd, der, anført af hans karakteristiske, nasale stemme, er mere eller mindre umulige at få ud af hovedet igen på kommando.

Han kan også skrive mere sammensatte og fabulerende sange, hvor han, formentlig af både lyst og nysgerrighed, bringer sig selv så langt ud, at han ikke kan bunde. På hans fjerde skive er begge poler repræsenteret, dog med den ikke uvæsentlige undtagelse, at den sang, der skal lede- og åbne albummet op, simpelthen ikke er her. Tue West startede som en simpel og klassisk kærlighedsformidler i 2003. Med tiden har han gradvist udviklet sig til en mere nuanceret og ambitiøs historiefortæller. Problemet er bare, at hans historier er banale, moraliserende og sprogligt klodsede. Potentielt udmærkede sange skurrer og irriterer tekstligt.