Intet nyt under solen her. Jerry Lee Lewis gør blot det, han gør perfekt

Jerry Lee Lewis hygger med vennerne fra den tunge vægtklasse på nyt album, hvor coveret med legende i badetøfler er det, der stikker mest af fra traditionerne.

»Rock & Roll Time« af Jerry Lee Lewis Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Coveret på Jerry Lee Lewis’ nye album er nærmest i sig selv en anmeldelse værd.

Den nu 79-årige Lewis står foran det Sun Records, hvor han for en menneskealder siden underskrev den kontrakt med Sam Philips, som kickstartede hele hans karriere.

Skyggen falder ind mod døren, højre hånd er placeret som en seksløber ved bukselinningen i det mørke sæt tøj. Frisuren er den samme, som den der i sin tid endte med at flagre rebelsk, når han stående ved sit piano leverede »Great Balls of Fire«. Men på fødderne har Lewis så – helt uden for kontekst – et par badetøfler.

Han er med andre ord ikke lige sådan at placere på det klassiske stamtræ over rockmusikkens forfædre. Lewis ynder at gå sine egne veje, men er samtidig også en traditionalist, der hylder de tre akkorder, som udgør rockmusikkens grundstof.

Således også på det nye album, »Rock & Roll Time«, hvor legender som Keith Richards, Neil Young, Shelby Lynne, Nils Lofgren og Daniel Lanois – blot for at nævne et par stykker – medvirker.

Rockabilly med rundgange

Her er ikke plads til nytænkning eller smarte konstellationer med unge kvindelige sangerinder. Her handler det om rockabilly med rundgange og rødder tilbage i bluesmusikken. Og et nummer skal helst ikke vare meget længere end tre minutter. Man risikerer jo at både musikere og de gamle ben på dansegulvet bliver for trætte.

Der er noget charmerende over det, og så swinger det bare virkelig godt, når Lewis kaster sig over et nummer som »Little Queenie« med Ron Wood og Keith Richards eller »Bright Lights, Big City« med Neil Young og Ivan Neville.

De tunge drenge kan noget sammen, og spilleglæden får lige et ekstra skub med på vejen, når man imellem et par af numrene hører deres grin og hurtige replikker til hinanden i studiet.

Stærkest står et nummer som »Stepchild« med Daniel Lanois og Doyle Bramhall II og så Johnny Cash-klassikeren »Folsom Prison Blues«, der klæder Lewis’ stemme utrolig godt og sidder lige i skabet med Robbie Robertson and Nils Lofgren som backup.

Det er absolut intet nyt under solen her. Jerry Lee Lewis gør blot det, han kan bedst – men det gør han til gengæld perfekt.

Hvem: Jerry Lee Lewis. Hvad: »Rock & Roll Time«. Vanguard.