Intet nyt fra Johnny Madsen er overvejende godt nyt

Johnny Madsen lyder som sit vanlige musikalske vestjyske selv på den Lars »Chief 1« Pedersen-producerede »Godt Nyt«.

Johnny Madsen på Bork Havn Musikfestival i august. Foto: Mads Dalegaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Der er godt nyt til alle. Kloden er intakt. Der er varm vind over verden. Så det sagt«, synger den Fanø-residerende troubadour Johnny Madsen i refrænet på titelnummeret fra sit nye album »Godt Nyt«.

Optimisme er naturligvis generelt en god ting. Og der skal skam være plads til at besynge det rare og nære. De personlige opture. Livets små YEAH-momenter. Vi har brug for positiviteten – også i svære tider.

Men jeg kan nu alligevel ikke undlade at spekulere over, hvorvidt alvoren i tidens aktuelle kriser mon er trængt helt ud vestpå? Forhåbentlig. Men den diskussion lader vi ligge for nu. Her er det ikke Madsens take på verdenssituationen, men derimod hans musik, der skal fældes dom over.

Og rent musikalsk ligner han unægtelig sig selv på »Godt Nyt«, hvor han befinder sig komfortabelt i sit vanligt krøllede hjørne, hvor boogierock uden fine fornemmelser møder mere afdæmpede, akustiske stunder med eftertænksomheden i centrum.

Lars »Chief 1« Pedersen er hyret som producer. Har hensigten med dette overraskende valg været at rokke Madsen ud af komfortzonen, må man konstatere, at eksperimentet er fejlet.

Har det derimod været for at accentuere fannikkens styrker, må man sige, at det er lykkedes ret godt. Man kan jo som bekendt ikke lære en gammel cirkushest nye tricks.

Hidtil uhørt sensibilitet

Det er klassisk Madsen, og en mere udførlig titel kunne måske være »Intet nyt er overvejende godt nyt«? I hvert fald brænder han og hans velspillende band solidt igennem på flertallet af udspillets 12 skæringer, hvoriblandt der ikke er rigtig er nogen seriøse fejlskud.

»Krabbesangen« er en fin, dylansk-vuggende hyldest til søens folk. Dem »hvis tid forsvandt på Atlantens dybe vand«. Føromtalte titelsang og »Flæsk og Flamenco« spiller mere åbenlyst med musklerne, hvor guitarist Knud Møller lirer et par viltre honkytonkede riffdrøn af, mens »Twitter« er en herlig sprogligt rablende opsang til tidens selvpromoverende kultur på de sociale medier. Den har vestjyden givetvis ikke meget til overs for.

 

Højdepunktet er dog den inderlige »Aldrig Mere«, der handler om tabet af Madsens første datter, som døde kun tre måneder gammel. Her funderer den efterladte fader over, hvor i det store univers hun mon befinder sig i dag. Nummeret besidder en hidtil uhørt sensibilitet. En følsomhed, man godt kunne ønske sig endnu mere udfoldet i fremtiden.

Hvem: Johnny Madsen.

Hvad: »Godt Nyt«, REO Records/ Universal.