Ingen andre lyder sådan. Det må være den største kompliment, en musiker kan få. Og den fortjener Mikael Simpson, som på en række udspil har fremmanet en elektronisk influeret klangverden, hvor blånende lys, soveværelsesfølsomhed og på én gang poetisk og ramsaltet poesi foldes ind i depressive fornemmelser.
»Os 2 + Lidt Ro 2002« åbnede først denne verden for lytterne, mens »Stille og uroligt« og »De Ti Skud« perfektionerede udtrykket, som siden blev konsolideret på »Slaar skaar«. Men på »Noget laant, noget blaat«, hvor andre forestod produktionerne, anedes en vis kunstnerisk dræning og tomgang.
Det var i 2011, og på det seneste har Mikael mest gjort sig bemærket som vært på P6 Beat. Indtil nu altså, hvor han i bedste Beyoncé-stil har udgivet et album uden varsel. Pludselig var det at finde på musikjenesterne på nettet under den meget simpsonske titel »Overspring (samlet)«.
Her har han, forstår man, samlet tre års materiale. Det er »Nogle sange, lyde og sager, som jeg har arbejdet på gennem de seneste tre år, men ikke helt ved, hvad jeg skal stille op med«.
Sådan har Simpson sagt om det nye udspil, hvor numrene åbenbart ikke er så nye endda. Og sådan lyder de heller ikke, hvis man kender til Simpsons oeuvre. Tag bare »Dagene kommer«, der åbner albummet, og hvor de første linjer lyder sådan med den lyse, følsomme stemme: »Det er sådan, det er/Det vælter lidt i dag/Der er ikke noget nyt i det«.
Omkring ordene flyder et blidt, stilfærdigt arrangement med diskrete forløsninger i et fint omkvæd. Det er meget smukt og med alle Simpsons signaturer i behold, og siden følger »Se dig gaa«, der med sin linje »Er du stadigvæk akkurat lige så smuk« synes at sende hilsener til »Kvinde min«, men hvor Simpson mest lyder som Radioheads Thom Yorke.
Skitser og skønhed
Sangskrivningen på albummet er ofte svøbt i ambiente, elektronisk genererede stemninger, og de resulterer i øjeblikke som den nedkølede, sortpoetiske »Nu skal jeg sige at jeg elsker dig« og den knitrende, nattedystre, sygt velproducerede »Det gjorde han saa«.
På »Overspring (samlet)« demonstrerer Simpson i det hele taget, at han er en særlig ånd med en særlig sound, og når albummet er bedst, er det strålende. Men den tomgang, der tidligere har kunnet fornemmes i hans senere sangskrivning, den er også til stede her. Ikke overalt, men sine steder, hvor Simpson mest lyder, som om han blot gentager velprøvede greb og manerer. Dertil kommer instrumentalen »Blaagaardsgade«, der mest lyder som en sang, hvor Simpson bare ikke har kunnet finde en stemme og tekst til den, og andre indslag, der lyder lovlig skitseagtige. Som den et minut og 50 sekunder korte »Hold om mig«, hvor sangerinden Solveig Sandnes medvirker.
Albumtitlen synes også at undskylde sangene lidt. Men mange af dem behøver bestemt ikke nogen eller noget til at undskylde sig. De holder på sådan en skrøbelig-stærk måde. Som er Simpsons helt egen.
Hvem: Mikael Simpson.
Hvad: »Overspring (samlet)«
