IDA uden X Factor

Den tidligere X-Factor-vinder IDA lægger sig på sin debut i slipstrømmen på popstoresøstre som Oh Land og Fallulah. På godt og ondt.

IDA lægger sig i slipstrømmen af popstoresøstre som Oh Land og Fallulah på sin første plade. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Ida Maria Østergaard. Navnet ringer ikke rigtig en klokke, vel? Til gengæld kan man måske huske X-Factor-Ida. Det var hende, der sejrede i DRs underholdningsflagskib tilbage i 2012. Her halvandet år og endnu en X Factor-vinder senere kalder hun sig bare IDA. Og med debutpladen ude er det nu tid til at vise, om hun kan begå sig uden X Factor som præfiks og piedestal.

Men lad os da lige kridte banen op. Hvis man virkelig vil noget med musikken, så fremstår en sejr i fredagsunderholdningens højborg som noget af en forbandelse. Jo, vinderen får da en pladekontrakt. Men oftest både topper og stopper karrieren reelt i det øjeblik, man vinder finalen. Eksponeringen kommer aldrig til at være så massiv igen. Og efter måneder som karaoke-stjerne i TV, er det altså op ad bakke, hvis man omvendt vil til at tages kunstnerisk seriøst.

Og det vil IDA i den grad gerne på debutalbummet »Seize The Day«. »They say that loneliness is a way to die before your time« lyder det blandt andet på klaverballaden »Ease My Mind«. Ganske alvorlige miner fra den ellers sødmefulde 19-årige sangerinde, der selv har skrevet størstedelen af materialet her.

I den bedre ende

Det seriøse og tilstræbt modne modsvares heldigvis af en ambition om at lave iørefaldende og energisk popmusik, der ikke lefler for laveste fællesnævner. Missionen lykkes ganske fint især på albummets første halvdel, hvor numre som »Who Are We«, »Maybe I Like It« og forsøget ud i symfonisk pop på »Run!« fungerer ganske godt.

Når det så er sagt, så lægger IDA og hendes producere sig også lige lovlig meget i slipstrømmen på danske navne som Fallulah og Oh Land. Forståeligt nok, da begge sangerinder formår at kombinere bred popappel med et vist mål af kunstnerisk kvalitet. Signalværdien er ikke til at tage fejl af. Men ved netop at lægge sig så tæt op af de etablerede navne, ender IDA – på trods af ganske udmærket sangskrivning – med at fastholde sig selv i rollen som efternøler frem for at etablere sit eget distinkte univers.

Og det er egentlig lidt ærgerligt når nu albummet på trods af enkelte svipsere rent faktisk placerer sig i den bedre ende af udgivelser fra tidligere X-Factor-navne. Om det er nok til at give IDA et større musikalsk liv uden for programmet må tiden vise.

Hvem: IDA

Hvad: »Seize The Day«, Sony