Ifølge Copenhagen Jazz House program er den serbiske pianist Bojan Z en musiker af en helt særlig støbning. Hans musik favner indtryk fra hele verden, hans tekniske formåen er uovertruffen, men vigtigst af alt - hans idéer og musikalske veje er så sprudlende og uforudsigelige, at man nagles til nuet fra første takt. Han vandt sidste år prisen som Europas mest spændende jazzmusiker. Bojan Z er en pianist, som har et overvældende kunstnerisk arsenal, som inkluderer alle jazzens genrer, stort kendskab til klassisk musik samt en forkærlighed for sit hjemlands folkemusik.
Med flygel og elektroniske keyboards og glimrende ledsaget af den franske bassist Remi Vignolo og den hollandske trommeslager Martjin Vink kom Bojan Z som ventet vidt omkring. Indledningsvis med elektroniske klange efterfulgt af solid akustisk jazz-blues. Her var et mesterligt håndelag, og snart viste han også en fin sans for at forfølge og udbygge sine idéer. Det var flyvsk og slagkraftigt, og alligevel oplevede jeg det som noget, der foregik i en helt anden verden.
Bojan Z ville alting og kunne alting, og der var virkelig grund til at beundre hans udholdenhed. De klassiske og folkemusikalske elementer var dog ikke specielt påfaldende, selv om der i anden afdeling generelt kom lidt flere nuancer i foretagendet. Ikke mindst var det rigtigt forfriskende, da Bojan Z - i nummeret »Wheels« - med sin synthesizer imiterede en fed blues/rock-guitar og fik opbygget noget herligt tungmetallisk musik. Men ellers?
