I det blå

Bandets første fuldlængdealbum er en selvfølgelig, ofte smuk oplevelse - men med et lidt indholdsfattigt tekstunivers.

Bandet Ulige Numre hittede med deres sang "København". Det gav sanger og sangskriver Carl Emil Petersen Statens Kunstfonds treårige legat på 855.000 kr., og det fik kritiske røster til at rejse sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Er det tidligere sket, at et dansk bands allerførste sang blev en øjeblikkelig klassiker? Det var i hvert fald, hvad der skete for Ulige Numre og deres »København« – en fuldendt, blåpoetisk forening af melodi, instrumenter, vers og stemme.

2012-sangen har naturligvis været en velsignelse for kvartetten. Den har givet dem et stort, hengivent publikum, som er de færreste bands forundt. Men et sted lurede forbandelsen også. Sangens styrke gav sanger og sangskriver Carl Emil Petersen Statens Kunstfonds treårige legat på 855.000 kr., og det fik kritiske røster til at rejse sig – også fra ældre kunstnerkolleger.

Det er til at forestille sig, hvordan det er for en ung, følsom mand. Men Carl Emil Petersen og hans tre bandvenner virker nu, lykkeligvis, ganske upåvirkede på debutalbummet »Nu til dags«. Her åbner de veloplagt med »Ingen vinder«, hvor blæsere møder elguitarer i et varmt, stofligt lydbillede.

»Verden har brændt mig af, men solen står højt«, synger Carl Emil Petersen som det første med sin karakteristiske stemme; ungdommelig, fuld af rødvinspatos, romantik.

Her og i de øvrige ti sange er det hørbart, at Nikolaj Nørlund har siddet i producerstolen. Og vælger man ham som producer, skal man vide, at det i dén grad kommer til at kunne høres. Hans lyddesign er nemlig altid distinkt, og også på »Nu til dags« organisk, let sprukkent og med en gruset fornemmelse i elguitarerne a la Neil Young.

Smukkest i den let genkendelige Nørlund-produktion står »Blå«, der også byder på en stærk tekst, som samler sig i omkvædet og linjen »Lille blå, lille blå, der er ingen her for dig«.

Sangen er albummets bud på en ny »København«, og minder ikke så lidt om den i sin lyriske sensibilitet og med sit melodiske svaj. Et andet højdepunkt er »Bare en lille smule«, som føjer et stavrende rockriff til et smittende, anderledes let refræn.

Andre steder er Ulige Numre mindre interessante, og her ledes opmærksomheden mod guitarlinjernes lidt for tydelige inspiration fra amerikanske The Walkmen og mod Carl Emil Petersens velskrevne, men indholdsfattige tekstunivers: Lidt for mange rødvinsflasker, bygader og nattehimle i indre by.

Men der er flere rigtig gode sange på »Nu til dags«. Og så skal det jo ikke lægges de fire drenge til last, at de åbnede karrieren med sang, de fleste bands aldrig finder.

Hvem: Ulige Numre.
Hvad: »Nu til dags«, Auditorium.