I audiens hos overcrooneren

Stjernerne står i kø for at synge med mesteren Tony Bennett. Resultatet er en stort anlagt og ganske blandet landhandel, som inkluderer Amy Winehouses svanesang og en stjernestund med Willie Nelson.

85-årige Tony Bennett blev med Duets II den sidste, der indspillede med Amy Winehouse. Fold sammen
Læs mere

I den ædle croonertradition er han mesteren, den nu 85-årige og koncertaktuelle Tony Bennett. Der har formodentligt heller ikke været problemer med at få 17 af tidens førende populærmusikalske vokalister til at stille op til en »klassisk« duet.

Og hvordan er det så med de dér stjerneduetter? Bliver sangene nu dobbelt så gode? I hvert fald kræver det, at de to kunstnere - forskellighed til trods -  swinger sammen både musikalsk og mentalt. Ja, i det hele taget befinder sig i samme univers.

Her får vi eksempler på både det ene og det andet, og langt hen ad vejen ville det ikke være til nogen skade, hvis Tony Bennett bare var alene på skansen. Med sin karismatiske røst er han fortsat mand for at fylde rummet.

Men der bliver da lagt ganske fornøjeligt ud med en solidt swingende og big band-klingende »The Lady Is A Tramp« med en Lady Gaga, der ubesværet og charmerende hopper lige ind i rollen. Og hen ad vejen er der så bløde mellemvarebidrag fra folk som John Mayer, k.d. lang, Alejandro Sanz, Sheryl Crow, Mariah Carey, Carrie Underwood og Queen Latifah - med en Tony Bennett, der i vidt omfang trækker læsset.

Så er der mere ligevægt og hjemmebanemusikalitet hos Michael Bublé i »Don’t Get Around Much Anymore« og Natalie Cole i »Watch What Happens«, ligesom smørtenoren Andrea Bocelli naturligvis har det fint i »Stranger In Paradise«, hvis pompøse tema er hentet i operaens verden.

Til gengæld står skønsangen alt for grelt i forhold til Tony Bennetts udtryk, når Josh Groban bidrager til »This Is All I Ask«, og albummets helt store fuser er »How Do You Keep The Music Playing«, hvor Aretha Franklin udfolder sin alt for overlæssede og ornamenterede soul-vokal - frem imod en voluminøs duet-kulmination, som bare er gyselig.

I modsætning hertil har Norah Jones og Faith Hill sans for at lægge den rette poesi i henholdsvis »Speak Low« og »The Way You Look Tonight«,

Amy Winehouses vemodige svanesang

Og så skal det jo ikke være nogen hemmelighed, at albummet i særlig grad har vakt opmærksomhed i kraft af Amy Winehouse, som her leverer sin svanesang. Det sker i den fine gamle jazzballade »Body and Soul«, og det faktum, at de to kunstnere har en aldersspredning på 57 år, og at det er den yngste, der nu har forladt denne verden, giver uvilkårligt denne absolut personlige fortolkning et ekstra stænk af vemod.

Jo, på sin vis en stjernestund, og dog rummer albummet kun én virkelig stjernestund, og den indfinder sig, da countryveteranen Willie Nelson dukker op med »On The Sunny Side Of The Street«.

Det swinger bare for de to vokalister, ja, begge har en fantastisk frasering, som forgylder det gamle og hårdtprøvede jazznummer. Dertil er Willie Nelsons guitarsolo ganske smagfuld, og helt klart kunne de to garvede kæmper sagtens klare et duetalbum. Kan vi håbe på, at vi har det til gode?

Hvem: Tony Bennett.

Hvad: »Duets II«. Columbia/Sony Music.