Hvor meget hygge kan rocken være bekendt?

Slacker-makkerne Kurt Vile og Courtney Barnett lyder lidt for komfortable på deres fællesalbum »Lotta Sea Lice«.

Hver for sig har Courtney Barnett og Kurt Vile høstet anerkendelse for at skrive rocksange, der kerer sig mere om hverdagens slumpetræf end ekstravagante vaner. Da jeg først lyttede til Kurt og Courtneys sammenskudsgilde af et album, »Lotta Sea Lice«, sad jeg i passagersædet fra Sønderjylland til København. Og det var et lidt for passende soundtrack til et motorvejsridt på en overskyet dag.

»Lotta Sea Lice« er et album, der minder mig om, at hip-hoppen med rette har overhalet rockmusikken som kulturel og musikalsk force. Australske Barnett og amerikanske Vile kører begge den charmerende slacker-stil, og de tager »rolling on the impulse« som deres credo, men det er påfaldende, hvor få overraskelser de disker op med. Der er forvrængede guitarer og dissonans, når frygt er emnet, og lejrbålsguitar og trommewhiskers, når det skal være intimt. Forudsigeligt.

Glimtvis lykkedes det makkerparret at få noget sjovt og absurd ud af livets forudsigelighed. Kurt og Courtney sludrer over gennemsnitlige røræg på »Continental Breakfast«, et gedigent hyggeligt nummer med solstråle-fingerspil. Vile får øje på et strandvejshus og føler sig straks »inferior on the interior«.

»Continental Breakfast« er et af fire nye numre på albummet, der har taget otte dage at indspille. Der er ni tracks, inklusive to covers af tidligere udsendte sange fra solo Kurt og Courtney. Lige meget hvor smidigt de deler vokaltjansen på de nye sange eller hvor fermt Kurt håndterer Courtneys zombie-blues »Outta the Woodwork«, er det bare ikke nok. Hyggen holder ikke som fascinationskraft.

Hvem: Courtney Barnett & Kurt Vile
Hvad: »Lotta Sea Lice«, Playground Music.