Hvor er Nelly?

Hun startede som et sødmefuldt alternativ til tidens sterile popmusik. Senere transformerede hun sig til vampet, urban popstjerne med bred sexappel bakket op af produceren Timbalands futuristiske r&b. Det virkede. Big time.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men man må uværgerligt spørge sig selv, hvor Nelly Furtado er at finde på hendes nye, identitetsforvirrede comebackalbum »The Spirit Indestructible«? Hvem er Nelly anno 2012? Og hvad vil hun? »Big Hoops« lyder som et forsøg på at eftergøre Rihannas staccatopop, inden coda’et springer ud i en ferskere end fersk omgang drum ’n’ bass. Det fejler. Big time. »Believers (Arab Spring)« er det obligatoriske forsøg på at løfte Coldplays stadionrock ind i en rendyrket popkontekst. Det fejler. Big time. Og »Parking Lot« lyder med sine spartanske beats og naivistiske syng-med-melodi som et outtake fra Gwen Stefanis første soloplade fra 2004. Det fejler. Big time. Værst af alt er dog produktionerne, der er lige så sterile og charmeforladte som et besøg hos tandlægen. Fornærmende ringe.