Hvem ka´? Metallica

Koncert: MetallicaTeknikken gik i sort, men det gjorde musikerne til gengæld ikke.

Trommeslager Lars Ulrich og sanger og guitarist James Hetfield gav sig som altid fuldt ud fredag aften i Århus. Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Hvad gør et band, når albumindspilningerne ikke kommer nogen vegne, og man er kørt sur i børnehentning og selvangivelse? Hvis man hedder Metallica, så stiver man såmænd sit sorte puds af og drager på (endnu) en »Sick Of The Studio Tour«.

Her kan trommeslager Lars Ulrich glemme alt om hustru Connie (Nielsen, skuespiller, red.) for en tid og sammen med forsanger James Hetfield få afpudset egoet, mens guitarist Kirk Hammet kan få lov til at lege lidt med sin wah-wah pedal og dermed tilgive, at hans solotid på seneste udgivelse den elendige »St. Anger« var yderst begrænset.

Det handler således ikke om at afprøve nyt materiale og mærke responsen fra fansene, men udelukkende om at levere de sikre klassikere fra bandets træfsikre bagkatalog, inden de igen skal i studiet og skændes et par år.

Strømmen forsvandt
Oppustede egoer har der været nok af i verdens største metalband, der har solgt mere end 90 mio. plader verden over. Derfor kan det kun have passet de fire midaldrende metalherrers betragtelige selvbevidsthed umådelig dårligt, at strømmen på Vestereng i Århus gik efter halvandet nummer.

Midt i den ellers fremragende »For Whom The Bell Tolls« var der pludselig dyb tavshed på den fedtede eng nord for Århus, og 55.000 mennesker udbrød overrasket »hov« i kor. Bandet selv kunne ikke høre, at der intet kom ud af højtalerne og spillede troligt videre blot for at forlade scenen efter den uhyre afdæmpede seance.

Efter et kvarters stilhed og endnu længere ventetid i de kilometerlange ølkøer, var der tilsyneladende hul igennem igen, og forsanger James Hetfield kunne i spøg informere om, at der blot var koks med trommeslagerens makeup. Netop den gråskæggede Hetfield var i fin form fredag aften, og hans vokal, der ofte minder mere om en skrigende spædkalv end en forsanger i et metalband, var i Århus langt mere tålelig end tidligere.

Kun tre ølboder
Hvad der til gengæld ikke var tåleligt, var de forhold arrangørerne bød det tålmodige publikum. En svipser med lyden kan tilgives, men når den krydres med dårligt udsyn, tre ølboder til 55.000 tørstige rockfans og en infrastruktur, der minder mere om en borgerkrigsramt bananrepublik, er det dybt uacceptabelt. De amatøragtige forhold skal forbedres, hvis de jyske koncertarrangører vil undgå fremover at blive brændemærket som én stor pengemaskine.

Arrangørernes deroute er dog ikke Metallicas fejl, for deres musik er sønderknusende driftsikker. Og så er det jo egentlig lige meget, at skæringer som »Master Of Puppets«, »Battery« og »Fade To Black« har mere end 20 år på bagen de lyder stadig fremragende live. Nej, Hetfield er ikke blevet en bedre sanger, og Lars Ulrichs stortromme er bestemt ikke blevet mere taktfast med årerne. Men så længe der blot er strøm i højttalerne, er det ren tråd lige til nakkehvirvlerne.

Ny turné på vej
Selvfølgelig er det en skjult falliterklæring, at man er nødt til at trække selvtillid fra oldgammelt materiale for at kunne holde hinanden ud, men sådan går det jo for de fleste af nutidens rock-dinosaurer. På samme måde er en koncert med Metallica mere end en udstilling af fordums bedrifter end noget andet. Men når velkendte rock-hymner som »One« og »Nothing Else Matters« krydres med nytårsraketter, heksehyl og andre pyrotekniske effekter, skal man ikke have drukket mange halvlunke Royal for at blive en smule båret med.

20 numre, pænt farvel og lovning om en ny plade samt efterfølgende verdensturne. Spørgsmålet er så blot om den nye tour i samme grad vil blive båret frem af de sikre klenodier, eller om bandet efter ti års kreativ tørke med blues-inspireret røvballerock og tonsende tomgang igen finder melodien.