»Keep it real« lyder et af hiphoppens ældste credoer. Det handler om at holde det ægte, om at være tro mod sig selv. Den slags kan tolkes på mange måder. Men i sin kerne handler det vel dybest set om ikke at forsøge at være noget, man ikke er. Det værste, du kan blive kaldt, er en faker.
Men hvis alverdens rappere havde valgt at følge credoet til dørs, burde vi efterhånden have hørt en lang række hiphop-plader som danske Jooks’ nye skive »Dyr«. Men det har vi ikke. Og det er der måske en god grund til. Men det vender vi tilbage til.
»Dyr« er i hvert fald om noget Jooks’ forsøg på at holde det ægte. Med sine 34 år lever han ikke længere det udsvævende og uansvarlige liv med booze og bitches, som så ofte står som det forkromede macho-ideal i (den hvide mands) hiphop. Nej, Johan Forsby, som han hedder i virkeligheden, er blevet en voksen mand med kone og to børn. Og hvordan navigerer man så i det, når man samtidig kan se sine jævnaldrende homies som Orgi-E aka Klamfyr og Bai-D fra Suspekt stadig lever drengerøvslivet i overhalingsbanen?
Drengerøv og far på samme tid
Skal man tage »Dyr« for pålydende, så prøver Jooks at fortælle os, at man da sagtens kan være drengerøv og husbond og far på samme tid. Ja, det er faktisk det fedeste i verden, må vi forstå. Ingen problemer her. Ligesom dengang han grovhittede med »Hun Vil Ha’ En Rapper« i 2009, er Jooks åbenbart stadig en fandens karl. Nu viser han bare sin mandlighed og virilitet ved at bygge en familie, forsørge den og stadig dyrke dyrisk sex med konen, mens børnene sover sødt ved siden af.
Det er desværre ofte bare lidt for søgt, lidt for postuleret og lidt for akavet at lægge øre til. Problemet – eller paradokset om man vil – er, at Jooks konstant validerer og romantiserer sin trygge voksentilværelse gennem den udtryksform og med de værdier, som egentlig tilhører det drengerøvsliv, han også prøver at tage afstand til.
Han fronter, han disser, og han praler. Men come on, alt kan jo ikke være fryd og gammen! Havde det ikke været mere modigt og ærligt at gå linen helt ud og også rappe om, hvor kedeligt og hårdt, det sommetider kan være? Savner Jooks aldrig de lette damer? Bliver ungerne aldrig irriterende? Skændes han aldrig med konen? Det får vi aldrig rigtigt at vide.
Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. For selv om den slags indrømmelser for alvor havde holdt tingene ægte for Jooks, så er det – hånden på hjertet – også svært at forestille sig, at nogen ville gide at høre en plade om den slags hverdagstrakasserier. Så hellere en plade som »Dyr«, der om ikke andet rummer nogle rigtigt fede produktioner og prøver at rappe fra en position, vi ikke hører fra hver dag. Næste gang måtte han bare godt sætte lidt mere ild til glansbilledet.
Hvem: Jooks
Hvad: »Dyr«, Universal
