Herlige hundekunster

Sidst Bob Hund lod høre fra sig, var det med et udspil, som ikke ønskede at være lyst eller ligetil. Og når Thomas Öberg på grim-smukt skånsk sang »Popsang mot min vilje«, var det meget sigende.

Albumcover. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men på det nye albums åbningsnummer, »Låter som miljarder«, er modviljen pist borte, humøret højt og spilleglæden til at få øre på. En catchy, skarpskåret guitarlinje tegner sangen op for så at give plads til et dansabelt beat og et børnekor. Virkelig stærke, smittende sager ligesom næste nummer, hvor linjen »Har du inget man kan dansa till?« lægges på et groove, man i dén grad kan danse til. Sidenhen åbner albummet dog op for flere spor end det dansable, og det forrige udspils poptrodsighed får plads, ligesom den vindskæve indierock, bandet slog igennem med. Homogent kan man ikke kalde resultatet, men der er ikke desto mindre store, slidstærke oplevelser at hente hele vejen igennem. På et album, der lyder som tre i ét. Mindst.