Helt seriøst, mand

Natasja og Bikstok Røgsystem sendte dancehall-musikken op på de danske hitlister. Nu er Raske Penge og EaggerStunn klar med deres anderledes alvorlige bud på genren.

EaggerStunn: »Armagedion«, Fake Diamon/A:larm Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er langt fra Danmark til Jamaica. Ikke kun i kilometer, men også i mentalitet. Fra det kølige, protestantiske nord til den sommervarme, mere tilbagelænede indstilling i Caribiens blå.

Men den jamaicanske dancehall - en spartansk, ofte elektronisk variant af reggaen - har ikke desto mindre haft rigtig godt fat herhjemme, endda i flere omgange, og nu er der spritnye album i handlen, nemlig fra duoen EaggerStunn og soloprojektet Raske Penge.

Men først lidt om dancehallens vej frem i Danmark, som Bikstok Røgsystem var med til at bane med numre, som fik det til at gynge i knæene og med et skævt - i begge ordets betydninger - tekstunivers. Som her fra 2005-hittet »Cigar«:

»Vi spiller så længe der er koner nok/Pigerne på gulvet de ka li vores cigar/De elsker os og de penge vi har/De hører Bikstok sound, så de’ klar«.

Veloplagt og energisk var Natasja også, da hun to år senere slog igennem med »Gi’ mig Danmark tilbage«, som begræd tingenes tilstand. Ikke mindst på Christiania:

»Meget skal man høre, Gud bevare mit humør./Så ta’ lidt luft. Kom til fornuft, og prøv og fat det./At Staden den var fin, og de vil aldrig ku erstat’ den.«

Gennem kælder’n

Som eksemplerne viser, har dansk dancehall forsøgt at se på verden med humor.

Men nu må smilet vige pladsen for alvoren. I hvert fald hvis man lytter til de to seneste dancehall-udgivelser. For det første til Raske Penge, et alias for Rasmus Poulsen, der melder sig med »Original Bang Ding«. Et elektronisk genereret minialbum med hikstende beats og gyngende grooves og gennemløbet af hans digitalt manipulerede stemme og fritflydende ordleverancer.

Og Raske Penge når vidt omkring i sine tekster. I den forrygende »Baghave« berettes der om en kriminel, som går på »villaknæk« for at få penge til sine stoffer:

»Jeg sidder her bag hækken, jeg sprang over/Jeg kan se der ligger nogen derind’ og sover/Jeg tager chancen ind gennem kælder’n for jeg har stjålet hvad jeg ku’ fra mine forældre/og jeg får ikke nok offentlige ydelser/så jeg supplerer med at lave mine forbrydelser«.

Billeddannende sager, præcis som »Intelligent« der »går ud til børn med briller«. Et track til dem »der er gode i timen, men har det svært ved det der frikvarter«. Og hvor velgørende med en fejring af intelligens i en musikverden, der har det med at hylde krybdyrhjernen og seksualiteten, og hvor »karakterer rangerer lavere end hårmode.«

Spot on, og her er ingen hehe-humor, men alvor, og den tager kun til i »Mandsling«, som er en hudfletning af machomænd på steroider. »Hver dag lægger du låg på alt det, der er er så let at sætte i kog,« lyder det fra Raske Penge, som kun skal bruge fem tracks til at overbevise om sin styrke.

Spidst sprogøre

Alvoren er også bemærkelsesværdig på EaggerStunns debutalbum, »Armagedion«, hvor Kristoffer Sjelberg og Dwayne McFarlane har renset alle smil ud af de duvende og skiftevis varme og nedkølede produktioner.

Nøglenummeret er »Kugledans«, hvor et Danmark i knæ beskrives. Et politistatslignende land med en ungdom, »der bløder sit fortvivlede raseri ud i rendestenene langs Nørrebrogade.« Og siden - med assistance fra fænomenale Geolo G fra Malk De Koijn - giver EaggerStunn deres besyv med om rydningen af Ungdomshuset, hvor »magthaverne de ligger i en seng/der stinker surt af Flora Danica og drømmer om at udrydde den urt på Christiania.«

Det er kreativitet mod kampklædte betjente, det er dem mod os, og det er had mod kærlighed. Forsimplet? Tendentiøst? Så afgjort, men forløst med spidst sprogøre og stor musikalitet.

Ny dansk dancehall født

Og vel har dansk dancehall altid haft en side som var anti-establishment, men den er ikke blevet formidlet med så lidt latter som hos EaggerStunn og Raske Penge, der har modet til at blive i alvoren. Og det fungerer. Mest nuanceret og sprogligt veloplagt hos Raske Penge, men med et mere facetteret musikalsk udtryk hos EaggerStunn.

En ny dansk dancehall er måske - og forhåbentlig - født. Hvor der ikke tys til smil for at løsne det hele op. Og den fortjener at få et lige så stort publikum som Bikstok Røgsystem, Natasja og hele den gamle bølge fra Jamaica. Helt seriøst.