Han løber efter hittet

Peter Belli har ikke selv skrevet de elleve sange på »Underværker«. Det har Marcus Winther-John, Mads Løkkegaard og Thomas Stengaard. Alligevel høres og læses de som en ret så klar biografi over den gamle beatsangers liv og levned.

Peter Belli »Underværker« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her er store kærlighedssange, som kunne være til June. Her er sange om at have levet rock’n’roll-drømmen med floskler og dikkedarer. Men, forlyder det, Belli er videre, ingen rastløshed, ingen sjov tobak eller våde varer. Ofte er det lidt på kanten, lidt for klodset og næsten parodisk. Men Belli er jo Belli, ingen kalkuleren, det du ser, er det du får. Og han leverer bestemt det han har tilbage. Sangskrivningen er håndværksmæssig i orden, melodierne er klare selv om ikke alle er lige gode og der er for mange stiløvelser. Fremførslen bevæger sig i krydsfeltet mellem pop og rock, evigt jagtende det forløsende omkvæd. Det lykkes tit. Og derfor er »Underværker« så absolut det bedste Belli-udslip siden »Talisman« (1997).