Græsk genhør uden roserne fra Athen

Den nu 80-årige sangerinde Nana Mouskouri stod distancen i kraft af sin evne til at komme ud over rampen og en stemme, der langt hen ad vejen kunne klare såvel registre som volumen.

Den græske sangerinde Nana Mouskouri på scenen i Imperial Bio, søndag aften. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Det vil forblive en gåde, hvorfor Nana Mouskouri – til trods for den hvide rose på mikrofonstativet – undlod at synge sin gennembruds- og signaturmelodi, »Weiße Rosen aus Athen« eller »The White Rose of Athens«, som hendes kernepublikum da så tydeligvis havde ventet på.

Under alle omstændigheder lagde Imperial Bio søndag aften rammer om den nu 80-årige græske sangerinde, som for år tilbage var ude på sin store afskedsturné, men som nu alligevel er taget ud på en tur til i anledning af sin runde dag. Og kan det kaldes en god idé?

Heldigvis blev der kun i begrænset omfang brug for overbærenhed, for Nana Mouskouri har trods alt bevaret sin professionalisme. Altså evnen til at kommunikere med publikum, komme ud over rampen, ligesom stemmen langt hen ad vejen kunne klare såvel registre som volumen. Men det er selvfølgelig en bedaget stemme, som da også hist og her kunne krakelere en kende eller to.

Men fire fine franske musikere sørgede for et skridsikkert fundament.

Ikke overraskende blev det til populær- og folkemusikalske værker fra damens bagkatalog, men det blev også til en hyldest til yngre kunstnere, også dem, der ikke stod distancen, ganske fint udtrykt via Amy Winehouses »Love Is A Losing Game«.

I en fransk version af Bob Dylans »Farewell Angelina« blev Nana Mouskouri sekunderet af sin datter, Lénou, som helt klart havde arvet en god stemme, og som efterfølgende overtog scenen for blandt andet at divertere med Tim Christensens »Love Is A Matter Of...«

Og tydeligvis havde Nana Mouskouri godt af den lille pause. I hvert fald var der ingen småligheder i koncertens sidste halvdel, hvor det da også blev til hendes anden – og højt elskede – signaturmelodi, »Only Love«, der i kraft af en egen skrøbelighed stod aldeles smukt og troværdigt.

At sangerinden denne aften optrådte i en biograf gav så anledning til en længere historie om hendes barndoms biograf og om de kunstnere, hun havde mødt på sin vej, hvilket alt i alt førte til et medley af filmmelodier, som kulminerede – igen med ovennævnte troværdige skrøbelighed – i »Over The Rainbow«.

Som afrunding på det ordinære program gav Nana Mouskouri sin fortolkning af »Fangekoret« fra Verdis »Nebukadnesar«, og så kom Lénou atter på scenen, således at mor og datter kunne levere en ganske charmerende udgave af »Den lille Ole med paraplyen« samt – slutteligt – en velgyngende slowrock-version af »Amazing Grace«.

Men hvad blev der af de hvide roser fra Athen?

Hvem: Nana Mouskouri.

Hvor: Imperial Bio, søndag aften.