I disse spalter efterspurgte vi for et par måneder siden en stemme, der kunne vise vejen frem på en ellers fantasiforladt amerikanske hiphop-scene. Den stemme kunne meget vel være 25-årige Kendrick Lamar, der allerede er blevet udråbt til den nye konge af West Coast-hiphoppen af koryfæer som Dr. Dre og Snoop Dogg. Heldigvis har han ingen problemer med at leve op til hypen. Debutalbummet »good kid, m.A.A.d. city« er et stort tænkt og flot realiseret konceptalbum centreret omkring opvæksten i Los Angeles-ghettoen Compton.
Meget passende bærer albummet undertitlen »A short film by Kendrick Lamar«. Sammen med albumcoverets mange grumsede privatfotos fra rapperens barndom og teenageår er det med til at understrege albummets karakter af at være en stribe personlige scener og snapshots fra hans formative år. Vi er med på passagersædet, når den unge liderbuk Lamar møder ungdomskæresten Sherane. Vi er med, når han forsøger at puste sig op som rapper og alfahan på den hårdtpumpede »Backseat Freestyle«. Vi er med, når han begår indbrud med sine homies på »The Art of Peer Pressure«. Og så fremdeles.
Som fortællingen skrider frem, eskalerer bandevolden og indtaget af alkohol. Lamar er snublende tæt på at blive endnu et offer for et benhårdt miljø, der har ædt generationer af unge sorte mænd op. Men en vens død i natlig skududveksling bliver et vendepunkt i slutningen af alkoholtågen »Swimming Pools (Drank)«. Den mere modne Lamar tager nu tøjlerne: På »Real« sætter han det hele i perspektiv og indser, at livet ikke behøver handle om, hvem der har den største revolver. At han er begavet med et stort musikalsk talent, og at han kan bruge det til at være et positivt eksempel for andre.
Også musikalsk oser albummet af overskud. Lamar er en hamrende dygtig rapper, som mestrer et væld af stemmer, flows og tempi. I mødet med erfarne folk som Dr. Dre og Pharrell Williams’ ambitiøse produktioner, der imponerer med intelligente hooks og overraskende venstresving, får hvert enkelt nummer sit helt eget flimrende liv indenfor den større fortællings ramme.
Ingen tvivl om, at Compton har fået en ny stolthed. Vi andre har fået det, der umiddelbart ligner en moderne hiphop-klassiker. Og ikke mindst en ny stemme, som vi kan forvente os store ting af i fremtiden.
