Genial og gyselig

Den Jyske Operas seneste satsning er forrygende flot i det sanglige og gysende grim i det sceniske. Hør den for sublime Henriette Bonde-Hansen i titelrollen.

Fra »Lucia di Lammermoor« på Den ?Jyske Opera. Henriette Bonde-Hansen som Lucia og Lars Møller som Enrico gør det storslået. Foto: Anders Bach Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Lucia di Lammermoor« ... Titlen har alle dage hørt til genrens mest særprægede. Titlen med det dobbelte m, med det dobbelte o, med hele blandingen af italiensk og engelsk.

Men selve operaen fra 1835 er Gaetano Donizettis mest helstøbte. Og handlingen går lige ud ad kærlighedens krogede vej:

Lucia elsker sin Edgardo, men skal giftes med Arturo – det siger broderen Enrico. Velkommen til det klassiske svælg mellem følelser og familiens ære.

Den Jyske Opera er på turné med Donizettis tragedie. Hør den, hør den, hør den. Men luk øjnene imens.

For instruktion og scenografi ved britiske Isabella Bywater er noget af det rædderligste. I bedre stunder bare lettere pervers. I knap så stærke stunder direkte bizar.

Handlingen udspilles fra først til sidst i en art torturkælder. Badekarret ude til højre har for nylig været vådt af blod. Selv et barns krammebamse hænger ned fra kæderne.

Og det fortsætter. Med knive, der absolut skal op til struberne. Med en løkke, der absolut skal bruges til selvmord. Den britiske instruktør kender ikke antydningens kunst.

Flere aktører overspiller også en smule – lige fra solister til de vigtige korsangere.

Ens kjoler

Og de 12 par i værkets centrale festscener skal af uvisse grunde have smæk midt i det hele. Ligesom samtlige damer kommer anstigende i fuldstændig ens kjoler. Efter sigende ellers en situation værre end døden.

Nuvel. Langt det meste glemmes forbløffende hurtigt.

For der synges som en aften på de største steder i verden. Man tror knap sine øren.

Lars Møller spiller den stivsindede storebror med knivskarpt jakkesæt og sideskilning a la kostskole.

Jakob Christian Zethner er så familiens præst med stentorrøst og medfølende moral.

Man kan heller ikke sætte mange fingre på Erik Bekker Hansen og Robert Bøgelund Vinther i de øvrige biroller. Og selv om de fleste bevægelser i koret virker som overspil, så forbliver deres strubekunst lige i øjet.

Kun italieneren Danilo Formaggia som Edgardo er en succes med måde. På den ene side i besiddelse af alle de høje toner og dermed helt rigtig til rollen. På den anden sært råbende i alle registre og utroværdig som genstand for Lucias elskov.

Aftnen står i Henriette Bonde-Hansens skønne tegn uanset. Hun synger Lucia stående, liggende, døende. Og hun gør det med en klang så ædel som parykken af platin.

Den fynskfødte sopran har en stor karriere i udlandet og optræder heldigvis stadig mere herhjemme. Opgaven på Den Jyske Opera er hendes debut i den store rolle.

Åbn ørerne. Luk øjnene det meste af tiden. Og nyd så de danske mestre i noget af det allermest italienske.

Man bliver så taknemmelig.

Hvem: Diverse solister, Den Jyske Operas kor, Odense Symfoniorkester og dirigenten Martin André.

Hvad: »Lucia di Lammermoor«. Tragedie i tre akter af Donizetti.

Hvor: Hørt i Odense Koncerthus, torsdag. Spiller på Det Kongelige Teater fra tirsdag. Se hele planen på www.jyske-opera.dk.