En eminent sans for melodisnedkeri, skønsomt forenet med tekster med satirisk vid. Det har altid været varemærket i makkerparret Neil Tennant og Chris Lowes lige dele danselystne og intellektuelle synthpop. Parret, der sammen udgør succesduoen Pet Shop Boys, formår nemlig som få at matche radioappel med skarpe holdninger.
Englændernes 1985-hit »Opportunities (Let’s Make Lots Of Money)«, en bidsk samfundssatire over thatcherismen, er et af utallige eksempler på, hvad der sker, når ovenstående miks eksekveres til perfektion. Ingen kan levere en yuppie-opportunistisk åbningssvada som »I’ve got the brains/You’ve got the looks/Let’s make lots of money« med så begavet en ironisk distance som Tennant. Sagt med andre ord: Når Pet Shop Boys er bedst, er de toppen af poppen. Og det har de været flere gange i de 35 år, karrieren hidtil har spundet over.
Helt op på disse ypperlige, musikalske nagler når Lowe og Tennant dog ikke på karrierens 13. udspil, som ellers bærer den lidet beskedne titel »Super«.
Hermed ikke sagt, at de garvede popsatirikeres nye opus er en dødsejler, der skænder deres gode navn og rygte. Slet ikke. Værdigheden er skam fortsat i behold. Albummet mangler blot nogle af de helt store sange, som duoen tidligere har spyttet ud i hobetal. Her finder man således ingen nye spidskandidater til deres bugnende klassikerkatalog. Ingen sange, der matcher det skyhøje niveau fra »West End Girls«, »Being Boring» eller »New York City Boy« osv. Men hvilke sange kan egentligt det? Og mindre kan heldigvis også gøre det.
Stilmæssigt fortsætter de den stroboskoppulserende, klubpumpede stil fra den tre år gamle forgænger »Electricity«. Her sparker veteranerne, der i dag er henholdsvis 61 og 56 år gamle, såmænd gang i en gedigen fest i dyrebiksen, uden at vise graverende alderdomstegn. Her illustrerer briterne, at de bestemt stadig kan strikke smagfulde popsange sammen med en vis elegance.
Blandt flere bundsolide indslag stikker især det godmodige, teatralsk-discoficerede åbningsnummer, »Happiness«, den ungdomsnostalgiske poptandem »The Pop Kids« og »Twenty-Something« og den Daft Punk-1990er-groovende »Groovy« positivt ud. Men også det beattunge, politiske mareridtsscenarie »The Dictator Decides« og den dansegulvs-ildpåsættende, hedonismehyldende »Burn« gør ganske fin figur.
Men i det store hele er »Super« altså ikke noget spektakulært nyt kapitel i den engelske duos musikalske historie. Måske »Quite OK« havde været en mere passende titel? Men man har vel selvtilliden i orden, når man har solgt over 50 millioner plader? Drengene fra dyrehandlen har i hvert fald stadig noget at have den i.
Hvem : Pet Shop Boys
Hvad : »Super«, x2 Records/Playground Music
Hør albummet her:
