»When everything you touch turns to gold, gold, gold« synger Imagine Dragons-forsanger Dan Reynolds selvsikkert på den overgearede »Gold« fra gruppens nye udspil, »Smoke + Mirrors«, og med den overvældende succes, der tilfaldt Las Vegas-firkløveret i kølvandet på debutalbummet, »Night Visions«, in mente, forstår man skam godt, at troen på egne evner intet fejler. Albummet red nemlig hitlisterne verden over som en mare, mens singlen »Radioactive« alene solgte i omegnen af ni millioner eksemplarer.
Faktisk en virkeligt imponerede bedrift i disse for musiksalget så ugunstige streamingtider. Substansen var det derimod så som så med. Bandets radiovenlige, synth-oppustede og beattunge poprock var letfordøjelige, trend-leflende kalorier i stadionformat, hvor der kun sjældent dukkede interessante ridser op i den blankpolerede lak.
Fattig på indhold
Ovenstående kedelige tendens fortsætter beklageligvis på nærværende toer, der trods sangenes indiskutable ørehængerkvaliteter generelt virker fattig på indholdsmæssig tyngde. Som hos åndsfællerne i The Killers munder Imagine Dragons’ ellers ganske ferme melodisnedkeri fortsat ud i et temmelig klægt og åleglat flinkeskolebekendtskab. Under den velfriserede hitlistefernis synes materialet nemlig blottet for enhver form for modhager og kunstnerisk vid og bid. En påstand, som meget vel eksemplificeres med den Avicii-klingende førstesingle »I Bet My Life« der er en over-the-top pompøs og kvalm flødeskumskage overlæsset med kontemporære popklicheer. Nej, ellers tak – jeg er mæt ...
»You’re stuck in the middle of all irrelevance,« lyder det på den anstrengende og ret så paradoksalt betitlede »Friction«. Skal den strofe mon tolkes som en form for selvdiagnosticering fra bandets side? Næppe. Men i lyset af det friktionsløse popunivers, som sangene færdes i, klinger den som en selvopfyldende profeti af den virkeligt ærgerlige slags.
Tager ingen chancer
Én ting er i hvert fald sikker: Den britiske producer Alex da Kids (Eminem, Nicki Minaj, Rihanna m.fl.) lemfældige og sødsuppede produktion gør bestemt heller ikke Imagine Dragons nogen tjenester. Et lidt mere grovkornet og knap så nysseligt lydbillede kunne gøre underværker og give kvartetten nogle stærkt tiltrængte hår på fuglebrystet. Men ak nej... Her tages slet ingen chancer.
I det hele taget tør Imagine Dragons slet intet sætte på spil. Hvilket er rimelig vattet, når de nu engang kommer fra syndens by.
Hvem: Imagine Dragons.
Hvad: »Smoke + Mirrors« Interscope.
