Det sker overraskende ofte, at poppens og rockens stjerner bakkes op af korsangerinder, som synger bedre end dem selv. De bevæger sig simpelthen mere ubesværet imellem tonerne, deres timing er mere præcis, og klangen er renere.
Men det på én gang grumme og vidunderlige ved musik - og måske endda ved kunst i det hele taget - er, at teknik langtfra er nok. Det handler mindst lige så meget om karakter, personlighed og vision som om tekniske færdigheder, og derfor er der heller ingen garanti for, at dygtige korsangerinder er værd at lægge øre til, når de forsøger sig som solister.
Og det sidste er Cecilie Lemke, som har sunget for blandt andre Sanne Salomonsen og Søren Sko, desværre et eksempel på med sit debutalbum, der gør sig i et musikalsk udtryk med mange mindelser om Alannah Myles, som storhittede med »Black Velvet« sidst i 1980erne.
Det kommer »Demons & Angels« ikke til. For vel er det solidt håndværk, men de bluesede og pænt polerede poprockerier er ikke i stand til rigtig at få fat om lytteren, ligesom der er en glat og noget upersonlig professionalisme over Cecilie Lemkes vokalarbejde.
Lovlig pænt, dejlig kækt
Så går det lidt bedre for Masja Aadahl, der blandt andet har lagt korstemme til TV-2 og nu forsøger sig i eget navn med rentonede popmelodier, som fremspilles i overvejende afdæmpede og varme arrangementer. Og midt i de lette, hurtigvirkende og ganske glimrende melodier står hendes stemme, som nok er i stand til at ramme en følsom og eftertænksom tone med inspiration fra Bonnie Raitt og Alanis Morisette, men altså også mangler dét særpræg, som gør, at den kan huskes, når albummet rinder ud.
Gid hun dog havde udfordret sig selv lidt mere og gjort mindre ud af at synge sine jeg/du-vers åh så romantisk og med begge hænder over dynen. Og hvad dét angår, så kan hun lære meget af 20-årige Sandra Hakky, som har sunget for Shirley og Clemens, og nu debuterer med tekster på et ligefremt 2009-dansk, hvor der er tættere til Medina end til stor poesi, men hvor linjer som »Det var mindre end kærlighed/Det var mere end sex/for mig var det ærlighed/Det er ikke så komplekst« fungerer på sine egne ungdommelige præmisser.
Det er ganske enkelt charmerende sager, og Sandra Hakkys stemme - der minder en del om Christina Aguileras - står rigtig godt til den sprødt hoppende og hitpotentielle soul med farve af pop og moderne r&b, som er opstået i mødet med producerne Phaze 5 og Daniell Fridell.
Vedkommende vokal
Opmuntrende er også mødet med Sophie Woods, der lig Masja Aadahl har sunget kor for TV-2, og på »Betweenyouandme« synger med en stemme, som veksler ubesværet mellem en sød, sensuel tone og en mørkere, mere rocket klang, der minder en del om Kira Skovs.
Og det sikre, vedkommende vokalarbejde fortæller om at vælge og om - som albumtitlen også antyder - kærlighedens opblomstring og forfald. Og de velsungne fortællingers stemninger underbygges af håndspillede arrangementer, som trækker stemningsmættede veksler på blues, country, rock, og voksenpop og er produceret med varme og nuance af Lars Skjærbæk.
Så Sophie Woods fortjener som Sandra Hakky at blive taget alvorligt som solist, mens Masja Aadahl og Cecilie Lemke såmænd er godt tjent med en mikrofonplads i spotlysets udkant. Derude hvor de gode korsangerinder holder til - og derude hvor de fleste drømmer store drømme om en dag at stå bag den forreste mikrofon.
Cecilie: »Demons & Angels«. Gateway.
By Masja: »By Masja«. Gateway.
Sandra Hakky: »Sandra Hakky«. Universal.
Sophie Woods: »Betweenyouandme«. Tactic.
