Depeche Mode er et af de seneste 30 års vigtigste orkestre. Briterne er et glanseksempel på, hvordan man med ynde kan forene det at være et storsælgende superligaband med kunstnerisk integritet. De formår – når de er bedst – at lave hitlistehærgende pop med mørke knaster. Begsorte synth-evergreens i stadionformat.
Men på de seneste tre-fire udspil har de virket metaltrætte. Depeche Mode har smålunkent kørt på rutinen. Så meget desto mere er det en fornøjelse at lytte til sanger Dave Gahans kollaboration med den nordengelske producerduo Soulsavers på albummet »Angels & Ghosts«. Parternes andet rendezvous, som følger den udmærkede »The Light The Dead See« fra 2012.
For samarbejdet er mere end bare en mulighed for Gahan til at få afløb for sine sangskriverambitioner, hvilket han kun får i stærkt begrænset omfang i Depeche Mode-regi, hvor Martin Gore har været den altoverskyggende hovedkomponist siden 1982.
Jesus bor i L.A.
Soulsavers-fyrene Rich Machin og Ian Glover formår nemlig at ruske Gahan ud af sin småmagelige puppe og frembringe den dystre, intense glød i sangeren, som gør hans røst til et så dragende selskab. Deres electrorockede produktioner med tydelige præg af blues- og gospel står godt til Gahans martrede bariton og tungsindige lyrik, der i lighed med Depeche-kollegaen Gores’ ditto, kredser om semireligiøse temaer.
I Gahans tekstunivers sidder kærlighedens frelsende engel på den ene skulder, mens syndens gespenst gnægger gement fra den anden. »Have you ever followed Jesus? He lives downtown L.A.« lyder det i »The Last Time« – en mørkrandet slowmotion-ballade om, hvordan selv Guds Søn kan lade sig friste i englenes by. Fristelsen er ligeledes præsent på midnatsbluesen »Tempted«, hvor Gahan resigneret synger mod himlen i afmagt: »I can’t be / what you want me to be / Angel«. En synder søger svar.
Det får han muligvis i den afsluttende vuggevise »My Sun«, der synes at nå frem til en form for forløsning: »I’m a sinner/ I’m a saint / I’m nothing without you /I feel your sorrow / I feel your pain / Behind the darkest clouds the sun always shines again«. Måske en accept af at være et meget menneskeligt menneske med alle dets fejl og mangler?
Her er selvsagt ikke tale om en nyklassiker på »Violator«-nieveau. Og nok ligger udtrykket ikke fjernt fra Depeche Modes. Men Gahans og Soulsavers andet møde er generelt vellykket, og samtidig viser det, at man sommetider kan genfinde gnisten i selskab med nye legekammerater. Forhåbentlig kan han bibeholde den til næste gang, Basildon-veteranerne smutter i studiet. Man kunne virkelig godt ønske sig et veloplagt udspil fra den kant.
Hvem: Dave Gahan & Soulsavers.
Hvad: »Angels & Ghosts«, Columbia.
Hør »Angels & Ghosts« her:
