Fra fabulation til eksplosion

At kvindelige saxofonister er en mangelvare, forhindrer hverken Christina Dahl eller Laura Toxværd i at spille med format.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Man kan hurtigt vove sig ud i alt muligt voveligt, når man begiver sig ud i at reflektere over kvindelige instrumentalisters manglende repræsentation på den aktive jazzscene. For en snes år siden så det ellers ud som om, der skete et gennembrud for ligestillingen, idet en halv snes kvindelige musikere i løbet af en relativt kort periode dukkede op for – overbevisende – at spille på lige fod med mændene. I den flok fandt man tenorsaxofonisten Christina Nielsen, som i dag bærer efternavnet Dahl.

Det er hun ikke blevet ringere af, og i hvert fald har hun netop modtaget årets Bent Jædig Pris. På sin nyudgivelse omgiver hun sig med bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Morten Lund og byder på en række relativt nuancerede egenkompositioner. Her er en del relationer til jazzens standardmelodier, om end ikke med helt samme melodiske essens. I sit spil samler Christina Dahl trådene fra en lang række af jazzhistoriens store tenorsaxofonister – i et yderst autoritativt, fabulerende og personligt sprog, og skulle man pege på et regulært sidestykke, må det være hendes lidt oversete amerikanske instrumentkollega, Bennie Wallace. Trio-formen kan selvfølgelig føre til lidt monotoni, som dog kontinuerligt brydes af de tre musikeres fornemme præstationer.

Blandt de få kvindelige instrumentalister, der er brudt igennem i det nye århundrede, finder man altsaxofonisten Laura Toxværd. Hun bevæger sig primært inden for freeform og avantgarde, og sammen med guitaristen og pianisten Frederik Thaae og trommeslageren Mikkel Engel Gemzøe udgør hun gruppen No Drugs. De tre musikere spiller primært Laura Toxværd-kompositioner, og det er små vignetagtige numre med både sjove og romantiske vinkler. Og her holdes monotonien i skak af underfundig veloplagthed og ren eksplosion.

Christina Dahl Trio: »Now Is Now«. Storyville 101 4266

Laura Toxværd & No drugs: »No Drugs«. ILK 168 CD