Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tidsmaskinen starter allerede et par sekunder inde. »Spids Nøgenhat kommer med fred!« annoncerer en ekkoindsvøbt stemme. Ekkoet tager fat om ordene, snurrer dem rundt, hurtigere, højere, og skyder så den sagesløse 2013-lytter af sted på et gyngende musikalsk syretrip 40 år tilbage i tiden.
Sådan lægges der veloplagt fra land på album nummer to fra kultfænomenet Spids Nøgenhat, der tolv år efter udgivelsen af debutskiven »En Mærkelig Kop Te« er tilbage med en ny omgang dansksproget syrerock helt i Alrune Rods ånd.
»Har du prøvet at tage dine øjne af / lagt dig ned helt inde i dit eget sind?« spørges der indledningsvis, inden hippie-paroler om mere kærlighed, lys og frihed gjalder over de ormende wah-wah-guitarer. Herfra videre på roadtrip til fristedet »Lolland Falster«, hvor tjalden – det grønne guld – gror og tiden bare går og går.
Bortset fra det udsyrede otte minutter lange cover af Furekåbens »Den Gennemsigtige Mand« holdes sangene i klædelig kort snor. Jovist, det syder og bobler stadig herligt i arrangementerne, men den gode sang bliver aldrig tabt i bongvandet så at sige.
Har man en forkærlighed for den slags, vil man helt sikkert elske Spids Nøgenhat. For »Kommer Med Fred« er en helt igennem charmerende og veludført hyldest til dansk rockmusik i sin allermest langhårede og psykedeliske periode.
Hjem til far
Spids Nøgenhat er dog ikke alene om at søge tilbage til rockens unge år. På debutalbummet fra Den Syvende Søn er arven fra 60ernes beatmusik også helt evident. Og det er måske ikke så underligt, al den stund at det er Michel Belli, søn af ikoniske Peter Belli, der står bag mikrofonen.
Michel Belli har aldrig kunnet løbe fra, at han både i udseende og vokalmæssigt er som snydt ud af næsen på sin far, og med bandkonstellationen Den Syvende Søn omfavner han omsider sit fædrene ophav for fuld musik.
Under Bellis udmærkede tekstarbejde og deja-vu-melodier spiller gruppen klassisk 60er-beat med sving i rytmerne, tråd på guitaren og sug i orgelet. Det er knap så bevidsthedsudvidende som Spids Nøgenhats syretrip, men til gengæld spilles der helt igennem solidt og efter forskrifterne.
Over en hel plade savner jeg dog, at gruppen i højere grad havde turdet udfordre 60er-formularen lidt mere. Numre som den C.V. Jørgensen-agtige »80’er Festen« og den glimrende »De Ting Vi Siger Vi Tror Vi Gør« viser nemlig, at de sagtens kan begå sig ude af Belli Seniors skygge.
Mytologisk Jylland
På fjerde album fra Telestjernen tager sanger og sangskriver Rasmus Johansen også lytteren med på en rejse tilbage i tiden. Dog ikke til 60erne men derimod til hans barndoms og ungdoms Kronjylland. »Populærmusik Fra Øster Tørslev« hedder pladen, og det giver egentlig et meget godt fingerpeg om, hvor vi befinder os.
Her males et sepiatonet og lettere nostalgisk univers befolket af skæve typer, jyske originaler og et væld af velvalgte 80er-referencer. Der spises øllebrød og drikkes sodastream. »E.T.« kører på VHSen. Elkjær bomber kasser i fjernsynet. Der spilles Commodore 64 og læses Anders And-blade, mens mor og far tager til halbal. Og så videre.
Det er en fint registreret og meget personlig hjemstavnshyldest, som båder underholder med sine fortællinger om vovehalsen Eddie The Kid og »Miss Nørhald 1986« og føles genuint rørende, når fortælleren eksempelvis mindes at sidde hos mor og se på »Nordlys Over Randers Fjord«.
Forkærligheden for surfrock er væk
Musikalsk er tidligere pladers forkærlighed for stiliseret surfrock og filmmusik afløst af en mere jævnt rocket og lettere country-inspireret lyd. Men det stiliserede ligger stadig som en mildt brusende understrøm og sørger for, at »Populærmusik Fra Øster Tørslev« sjældent bliver røvballet på Poul Krebs-måden men mere jyde-cool á la det åbenlyse forbillede Allan Olsen.
Jo, fortiden lever i bedste velgående i dansksproget rock. Enøjet retrofiksering skubber naturligvis ikke dansk rock mod nye horisonter. Men det gør den bestemt heller ikke dårligere, så længe sangene, sounden og energien er der.
Fire stjerner
Hvem: Spids Nøgenhat
Hvad: »Kommer Med Fred«, Bad Afro Records
Tre stjerner
Hvem: Den Syvende Søn
Hvad: »Den Syvende Søn«, Target
Fire stjerner
Hvem: Telestjernen
Hvad: »Populærmusik Fra Øster Tørslev«, Target