En af de allerførste var J.S. Bachs fløjtesonater med Jean-Pierre Rampal, altså noget af verdens bedste musik med verdens største fløjtenavn - hvor heldig ku man være Følelsen af et par hundrede kroner ud ad vinduet sidder stadig i kroppen. Hvad var der galt? Simpelthen at den fine franskmand ikke gjorde forskel på nogen som helst toner. Væk var barokkens dramatik, alle de store kontraster, alt det storladne og spekulative. LPen vibrerede af varm luft fra først til sidst. Dét gør Ulla Miilmanns version så ikke. Fløjtevirtuosen er til daglig en af DR SymfoniOrkestret helt store profiler. Hun gaber let og elegant over en hel time med den gamle tyskers mageløse melodier. Og hun gør det i selskab med to af de bedste i dansk barokbranche: Søren Johannsen på cembalo og Kjeld Steffensen på cello. Ulla selv spiller ikke på den originale traversfløjte fra barokken, kun på en moderne fætter af træ. Sådan noget vil muligvis trække ned i internationale øren. Men komponisten selv elskede nye opfindelser og ville også have elsket den her. For pigen bag får om muligt flere farver og forskelle med.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
