For modent

Musik: The Blue VanDer findes vel næppe det danske rockorkester, som har spillet flere koncerter i udlandet de sidste par år end The Blue Van fra Brønderslev.

Sandt er det da også, at kvartettens livtag med nostalgi og tressergagens herligheder fungerer fremragende live. To år er det nu, siden jyderne debuterede med det, der kunne høres som en opgradering af bl.a. Stones, Kinks, The Who og Cream i en møgcharmerende pærevælling. Denne gang er det et anderledes modent orkester, som med tresser-rødderne intakte har skabt stilfærdige og mere arrangerede sange og - desværre - mere kedelige sange. En væsentlig del af energien, af charmen og den storsmittende livsglæde er væk.