Følelsesladet adjø fra svenske Kent

Den populære svenske rockgruppe Kent takker af efter 26 års tro tjeneste og går ud for fuld, dramatisk musik med svanesangen »Då Som Nu För Altid«.

Blandt Kents afskedsalbums 11 sange er nogle af de bedste, det svenske band har begået i virkelig lang tid. Foto: Peter Gehrke Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg forelskede mig hovedkulds i svenske Kents musik, da de i 1997 fangede mine sarte teenageørers ellers flygtige opmærksomhed med albummet »Isola« (den svenske udgave, forstås). Siden blev mit forhold til orkesteret fra Eskilstuna yderligere intensiveret, da hovedværket »Hagnesta Hill« udkom året efter.

Det gav os nogle gode år sammen, fra opsamlingen »B-Sidor 95-00« (2000), over den mere poppede »Vapen & Ammuntion« (2002), til den dejligt dystre »Du & Jag Döden« (2005). I den periode var Kents umiskendeligt nordiske, frostklare rockmelankoli blandt mine foretrukne musikalske drugs of choice. Afhængighedsfaktoren var høj.

Så begyndte interessen at dale. Forholdet blev køligere. Mindre passionsrigt. Fra min side i hvert fald. Ikke at Kents senere udgivelser var af markant ringere snit. Jeg har trofast købt og lyttet til dem alle, og de er egentlig udemærkede. Men ingen af dem har tændt en flig af fordums flamme i mig. I bagklogskabens lys må jeg vist bare erkende, at jeg var blevet godt mættet af bandets signaturklang og søgte efter nye soniske highs.

Men da Kent for et par måneder tilbage offentliggjorde, at de ville lukke og slukke i slutningen af indeværende år, passerede vores fælles fortid mig pludselig revy. Minderne ramte rent og hårdt. Derpå fulgte vemodet. »You don’t know what you got ’til it’s gone,« som Joni Mitchell engang sang i »Big Yellow Taxi«. Så sandt.

Med nostalgien spøgende i baghovedet er det at lytte til »Då Som Nu För Altid« som et følelsesladet adjø fra en gammel ven. Godt nok fra én, som jeg ikke har set så meget til de senere år, men ikke desto mindre fra én, som har betydet meget. Lykkeligvis er her tale om et ganske veloplagt og værdigt farvel. De blå/gule melankolikere går ud for fuld, dramatisk og dynamisk musik med æren i god behold. Blandt albummets 11 sange findes nemlig nogle af de bedste, Kent har begået i virkelig lang tid.

Båret af englerøster til det hinsides

Beslutningen om at stoppe har givetvis været taget længe. Så længe, at forsanger Joakim Bergs altid glimrende tekster er gennemsyret af referencer til død og slutninger. Men det er nu væsentlig mindre morbidt, end det lyder.

Med vanlig flair for selviscenesættelse har flere af de glimrende sange lidet tvetydige titler – som den pulserende forglem-os-ej-banger »Vi Är För Alltid«, det storladne synth-brus »Vi Är Inte Längre Där« og endelig afskedssalutten, den adstadigt rullende ballade »Den Sista Sången«, hvor Berg får vokal bistand af et børnekors englerøster, som bærer gruppen blidt, elegant og endegyldigt til det hinsides.

»Lägg ditt hjärta i allt som du gör/Rest in peace alla mina drömmar små« lyder det symbolsk i den skiftevis ømme, bastante og løbske »Gigi«. Et slags opsumering af karrieren. Det blev altid gjort med hjerteblod.

Nu er tiden inde for Kent til at lægge 26 års livsværk og ungdomsdrømmene i graven. De drømme, som kvartetten formåede at omdanne til smuk og fin musik, der var et noget nær perfekt soundtrack til følsomme teenagere såsom mit yngre jeg. Det vil vi aldrig glemme jer for. Tack för allt, pojkar.

Hvem: Kent. Hvad: »Då Som Nu För Altid«, Sony Music.