»International klasse«. De to ord optræder ofte sammen, når begejstrede lyttere skal understrege, hvor god en dansk solist eller et dansk band er.

Men hvad »international klasse« egentlig vil sige, står hen i det uvisse. Sikkert er det imidlertid, at der er rigtig meget kvalitet på den danske rockscene i disse år, og særligt blandt debutanterne har der været store oplevelser at hente.

Den tendens ser lykkeligvis ud til at fortsætte. Debutudspillene fra tre nye navne - Chimes & Bells, Treefight For Sunlight og Agnes Obel - er i hvert fald fulde af løfter, mod og talent.

Lys og mørke

Chimes & Bells er et 10 mand stort kollektiv, som melder sig med en mørktonet, langsomt strømmende og sine steder pastoralt klingende rock. Og sigende for det selvbetitlede albums stemninger er åbningsnummeret »The Mole«, hvor Cæcilie Triers mørke, klangfulde cello og højstemte vokalarbejde gås i møde af en overstyret, pulserende basgang, som giver mindelser om Massive Attack.

Det er ganske enkelt et fremragende nummer, ligesom flere af de øvrige på udspillet, som etablerer en diset, dronende og drømmende klangverden, der giver mindelser om Cocteau Twins, men har det med at trække i en mørkere, stedvist mere støjende retning.

Over et helt album er tempo, tone og temperament dog en kende ensformigt, og Chimes & Bells kunne med fordel veksle deres talentrigdom til et lidt mere varieret udtryk på det næste udspil - der forhåbentlig kommer inden alt for længe.

Flimmer og energi er der derimod i rigt mål på det første udspil fra Treefight For Sunlight, som også står i modsætning til Chimes & Bells på andre måder.

På »A Collection Of Vibrations For Your Skull« dyrker kvartetten nemlig en lys, solvarm poppsykedelia, hvor instrumental legesyge løber ud og ind af de smittende kompositioner.

Men præcis som Chimes & Bells præsenterer de sig fra deres allerbedste side i åbningsnummeret, og »A Dream Before Sleep« varmer højttalere og ører op med sine vokalharmonier, rullende tangenter og dramatiske slagtøj.

Det er som at lytte til et hemmeligt og herligt møde mellem Beach Boys, Animal Collective og Mercury Rev, og samme inspirationskilder farver resten af debuten, der imponerer med sin spilleglæde og melodiøsitet, men Treefight For Sunlight havde nu stået endnu stærkere, hvis de havde indlagt et par mindre opkørte passager undervejs.

Forbløffende niveau

Hyperenergisk og ekstravagant kan man ikke beskylde Agnes Obel for at være på sit første fuldlængdeudspil. Men »Philharmonics« er til gengæld så meget andet med sin noget nær fuldendte forening af vokal, guitar og piano.

»Brother Sparrow« hedder kulminationen på hendes debut, men det er ganske forbløffende at erfare, hvordan hun - via disse enkle instrumenteringer - formår at holde lytteren fast.

Og under de stilfærdige, lyriske og eftertænksomme arrangementer danser de fineste små popmelodier rundt, og det er med til at gøre albummet til én lang fornøjelse.

En oplagt sammenligning er singer-songwriter Emiliana Torrini, men Agnes Obel er langt bedre end hende på »Philharmonics«. Ikke mindst i kraft af en modenhed og et mådehold, som Chimes & Bells, Treefight For Sunlight og andre løfterige debutanter kunne lære meget af.

Om hun har »international klasse«? Who knows. Men en stor kunstner in spe, dét er hun i hvert fald.

 Chimes & Bells: »Chimes & Bells«. Tigerspring/A:Larm. (4 stjerner)                                                                                                                                                                                            Treefight For Sunlight: »A Collection Of Vibrations For Your Skull«. Playground. (4 stjerner) 

 Agnes Obel: »Philharmonics«. PIAS/VME. (5 stjerner)