Fløde i hundeskålen

Snoop Dogg forsøger på sit nye album at genrejse sig selv som funky popstjerne med hjælp fra tidens største hitmager, Pharrell Williams.

Snoop Dogg gør hverken fra eller til på sit nye album. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Findes der en nedre grænse for, hvad Snoop Doog er villig til at lægge snude til? Jeg tror det ikke. Herhjemme har vi det seneste halve års tid kunnet se rap-stjernen i en række stupide reklamer for mobiltelefoner, og lige nu er han igen aktuel på et tvivlsomt nummer med den danske dance-producer Kato.

To karrieretræk, der bizart nok kommer lige efter en længere flirt med jamaicansk rastafari-kultur, der mundede ud i reggae-albummet »Reincarnated«, udgivet i 2013 under pseudonymet Snoop Lion.

Snoop Dogg er med andre ord ved at blive en dårlig joke. En klovn i forklædning som alfons, der har mistet plottet.

Men så er det godt, at han har venner som Pharrell Williams, der kan hjælpe ham på rette kurs. Det må være læren efter at have lagt øre til hans nye album »BUSH«, der meget bevidst – og tiltrængt – forsøger at genrejse ham som den popstjerne, han dybest set var op gennem 00erne.

Som pladens musikalske iscenesætter gør Pharrell Williams her det, han er bedst til: Skærer ind til kødbenet og leverer en række stramme funky godbidder, der er designet til at sende Snoop fluks mod toppen af hitlisterne som en veltrænet køter på en agility-bane.

Lækkerheds-faktoren er i top. Det hele er »Peaches N Cream«, som det hedder på den smækre første-single. Stevie Wonder kigger sågar forbi med mundharpen på åbningsnummeret »California Roll«, mens kroppen instinktivt rykker med på numre som »This City« og »R U A Freak«.

Men når den umiddelbare begejstring har lagt sig, står det også klart, at projektet, trods de gode takter, alligevel ikke kommer helt i mål.

Det er der flere grunde til. Først og fremmest har Pharrells funky signatur været allestedsnærværende de seneste par sæsoner. Og når han på »BUSH« ikke gør nogen nævneværdige forsøg på at ændre den succesfulde formular, ender resultatet med at lyde som netop det: Formularisk og knap så fremme i skoene.

Glider lige ned

Og mærkeligt nok gør Snoop selv hverken fra eller til. Hans største force har altid været hans tilbagelænede flow og kulørte personlighed.

Men på mange af numrene her er det umuligt at høre, om det er ham eller Pharrell, der synger. Rap er der ikke meget af og godt det samme, for Snoops tekster er sjældent dybere end en sjat hundepis mellem to brosten.

Alligevel er albummet klart det bedste og mest iørefaldende fra Snoop Dogg i årevis. Og hvis man ikke kan få nok af Pharrell Williams blødt rørte flødeskums-funk vil man helt klart have en fest med den her plade. Det glider lige ned.

Men desværre også videre ud af systemet igen.

Hvem: Snoop Dogg
Hvad: »BUSH«, Sony Music