Fleet Foxes gør vellykket comeback

Det amerikanske indiefolk-band bryder seks års albumpause med det nye og mere eksperimenterende album »Crack-Up«.

Det amerikanske indiefolk-band er klar med deres længe ventede tredje album »Crack-Up« Fold sammen
Læs mere

Der er sket meget siden Seattle-gruppen Fleet Foxes, der er centreret omkring sangskriveren Robin Pecknold, udsendte deres andet album »Helplessness Blues« for over seks år siden. Lad mig nævne et par af de mest markante ændringer: For det første er den folk-bølge som bandet red med på i deres første leveår stilnet af og er blevet udskiftet af andre musikalske trends.

For det andet, så forlod bandets trommeslager Josh Tillman gruppen i 2012 for at hellige sig en solokarriere som den flamboyante Father John Misty. Et projekt, der på relativ kort tid overhalede Fleet Foxes indenom både popularitetsmæssigt og kunstnerisk. Ikke at indiefolk-bandet er at betragte som kunstneriske letvægtere, men Tillmans hæmningsløse charme og opfindsomhed kan de altså ikke helt matche. Men mindre kan dog også gøre det..

Nu har Pecknold fundet tid og inspiration til at samle tropperne igen. Og genkomsten er heldigvis vellykket. Fleet Foxes beviser de kan stå distancen fint uden at være trendy og uden Josh Tillmans tilstedeværelse.

»Crack-Up« fremstår som deres mest eksperimenterende og komplekse album til dato, uden at det dog bryder radikalt med bandets genkendelige signaturlyd, der stadig er forankret i den udtalte brug af akustisk instrumentering og flerstemmige vokalharmonier.

Det amerikanske indiefolk-band er klar med deres længe ventede tredje album »Crack-Up« Fold sammen
Læs mere

Men Pecknolds nye kompositioner virker alligevel mere udfordrende og mindre opsatte på at tækkes lytteren. De er mere knudrede og kontrære. Kringlede, mørke og søgende. Knap så imødekommende og umiddelbare som tidligere. De tillader sig at være mere labyrintiske og mystiske. Mindre afrundede.

Et godt eksempel på dette er albummets åbningssuite »I Am All That I Need / Arroyo Seco / Thumbprint Scar«, en løst sammenhængende treenighed, der lykkes med at væve et væld af små melodistumper og skiftende stemninger dynamisk sammen til et humørsygt hele.

Andre gode eksempler er »Cassius«, som er en synth-summende og krautrocket sag, mens kvintetten på »I Should See Memphis« forener nordvestafrikanske gnawa-rytmer med en pastoral og psykedelisk folkpop. Det er i det hele taget blevet lidt mere uforudsigeligt at lytte til Fleet Foxes, hvilket kun er en god ting.

Hvem: Fleet Foxes
Hvad: »Crack-Up«, Nonesuch/Warner

Lyt til albummet »Crack-Up« her: