Foals’ ambitioner fejler ikke noget. Der er buldrende crescendoer og strategiske arrangementer, der hellere end gerne vil overrumple én, på den engelske kvintets fjerde album, »What Went Down«. Gruppen har før bevist sin evne til at gøre netop dét: Ramme lige i solar plexus. Singlen »Inhaler« fra deres forrige album satte på udsøgt vis bandets fornemmelse for snørklet funk op mod et hæsblæsende, guitar-fræsende omkvæd, der mindede mere om et levn fra Rage Against the Machine end noget, der tilhører den mere høflige math-rock-genre, som Foals tidligere er blevet associeret med. Det var også større scener, Foals kunne træde ind på i kølvandet på deres seneste album, »Holy Fire«, der blev produceret af Flood og Alan Moulder (Smashing Pumpkins, Nine Inch Nails m.fl.). På »What Went Down« har Foals hyret James Ford, hvis CV tæller blandt andre Florence and the Machine, Jessie Ware og Arctic Monkeys.
Enkelte steder kan man høre den nye producers præg. »Give It All« begynder med synths, der bølger frem og tilbage og glitrer som et havs lyspailletter. Dernæst begynder de primale trommer at stjæle opmærksomheden. Man kunne sagtens forestille sig Florence Welch eller Lykke Li i front i stedet for forsangeren Yannis Philippakis, og det er på ingen måde et dårligt tegn. Pop-poleringen klæder Foals, især fordi den på »Give It All« efterlader rum til at trække vejret. »Night Swimmers« er pladens luftige højdepunkt, hvorpå de lyse guitar filtrer ind i hinanden og skaber et prægtigt edderkoppespind.
Pasticher af arena-rock
Trommernes febrilske rytmer og den robuste bas benægter heller ikke afro-beat inspirationen, men det er først mod midten, at nummeret overrasker ved at slå over i en tungere riff-rotation, der lyder som den perfekte rave-rock-kombination.
Når Foals går efter et mere traditionelt rock-udtryk, lyder bandet desværre, som om det løber linen ud. Både på titelnummeret og på »Albatross« gør Foarls en del ud af at opbygge spænding for derefter at smække bækkener og tromle sangene ned, hvilket ikke rigtig kan skjule, at kompositionerne mangler snilde.
Og det er muligt, at man er gået efter en sexet sydstatssag på »Snake Oil«, med smælderfede, fuzzy guitarer, men gruppen ender med at lyde om en pastiche på The Black Keys’ pastiche på The White Stripes.
Da kan jeg ikke lade være med at tænke på Foo Fighters, et andet band, der altid synes gerne at ville lyde farligere, end de egentlig er. Foals har dog stadig mere at byde på, hvilket et nummer som »Night Swimmers« beviser. Forhåbentlig kan de finde på flere succesfulde sammensætninger af deres finurlige funk og muskuløse rock.
Hvem: Foals
Hvad: »What Went Down«, Warner Bros. Music
