Favntaget er enormt

Outlandish favner alverdens genrer og mixer det til deres helt egen unikke sound på »Warrior/Worrier«. Deres stærkeste og mest vedkommende udspil til dato.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I skrivende stund har Outlandish 354.747 venner på Facebook. Til sammenligning har et band som Aqua »kun« 180.259.

Trioen med Isam Bachiri, Waqas Qadri og Lenny Martinez, der for 12 år siden bare var en flok store knægte, som jeg interviewede ude på det lokale kommunebibliotek i Brøndby Strand i forbindelse med deres debutalbum »Outland’s Official«, er i mellemtiden ikke blot blevet et etableret navn herhjemme, men i høj grad en international succeshistorie, hvis fanskare rækker langt ud over landets grænser.

Og det holdningsbaserede globale udsyn, der ret beset altid har været deres varemærke, går igen på bandets nye album »Warrior/Worrier«. Titlen, der samtidig er titlen på albummets første single, refererer til dualismen i vores samfund. Behovet for et fællesskab, hvor man hjælper og støtter, når den ved sin side går i knæ.

Jeg elsker produktionen af det nummer. Strippet og helt uden de tunge beats, der ellers ofte kendetegner bandets sound. En enkel sang, et stille piano, strygere, trompet og det hele samler sig i en ren ørehænger. Det er Chief 1, der har skruet på knapperne og i øvrigt også spiller en del af instrumenterne, og han har formået at få den smukke følsomhed, som netop det nummer repræsenterer, frem på flotteste vis.

Netop Chief 1 har også haft en finger med i spillet på en anden af albummets mere afdæmpede numre »A Mind Full of Whispers«, men ellers har trioen som vanligt allieret sig med en række forskellige folk i studiet som svenske Moh Demeni, Astma & Rockwell, amerikanske Mahogany, danske Providers, Rune RK, Pitchshifters, Turkman Souljah, Pilfinger, Søren Mikkelsen og så selvfølgelig bandets mangeårige kompagnon, Jeppe Bisgaard. Noget af et sammensurium, men det er alligevel lykkedes bandet at favne det hele til ét samlet lydbillede, der umiskendeligt er Outlandish.

Altså, man er slet ikke i tvivl, når man eksempelvis lytter til et nummer som »Gangsta Like Crazy«, hvor arabisk musik og et sitrende elektronisk UK-garagebeat danner basis for en tekst, der starter med ordlyden: »Arab men are radical terrorists, immigrants are plague and must be send back period, black men are criminals, veiled women are oppressed, white men says that free speech is irrelevant. If you believe in any of these statements, you are an idiot«.

Tydeligere kan det vel næppe udtrykkes.

Band med holdning

Outlandish har en holdning - ikke mindst til hvordan vi behandler hinanden og til samfundsdebatten generelt og er ikke bange for at kommentere den. Samtidig trækker de elegant på musikalske referencer fra hele verden. Blander indisk citar som på nummeret »Into The Night« med afrikansk kor på »Barrio«, rykker en snert jamaicansk reggae ind på »Better days«, rapper og synger på spansk og engelsk, bruger vocoder på »Dreamin’ & Streamin’« og mixer det hele med hiphop og lidt grime til en god gang umiskendelig og ørehængende popmusik.

Sande verdensborgere, der bevæger sig uhindret over såvel musikalske som fysiske grænser og er hjemme uanset om udgangspunktet er Brooklyn, Birmingham, Bombay, Botswana, Negril Beach eller for den sags skyld Brøndby Strand.

Her er både noget til klubbernes dansegulve som »Triumf« og til søndag morgen »The Start« og til koncerterne »Gypsy Cap«. Favntaget er enormt, men hvis der er nogle herhjemme, der har kræfter til at tage det, er det denne trio. »Warrior/Worrier« er deres stærkeste og mest vedkommende udspil til dato.