Father John Misty rocker om kærlighed og konsekvens

Father John Misty tager et både selvudleverende og humoristisk favntag med kærligheden og dens mange konsekvenser på sit nye album »I Love You, Honeybear«.

»I Love You Honeybear« af Father John Misty. Fold sammen
Læs mere

Umiddelbart når man lige skimmer sangtitlerne på Father John Mistys nye album, bliver man lidt i tvivl om, hvorvidt det her er musik, der skal tages seriøst, eller om der er tale om en gang standup-comedy.

»I Love You, Honeybear«, »The Night Josh Tillman Came To Our Apt.« og »Nothing Good Ever Happens At The Goddamn Thirsty Crow« lyder umiddelbart ikke som klassiske titler på rocksange. Men tag ikke fejl – Father John Misty er hundrede gange mere rock’n’roll end mange af de overtatoverede kollegaer, der tror, at det handler om, hvor lavt guitaren hænger på hoften, og hvor mange djævletegn man kan lave under en koncert.

Hos Joshua Tillman, som vor prædikant her retteligt hedder, går rocken næsten altid i skjorte og ulastelige jakkesæt, og sangene – de er om livet og kærligheden og dennes uendelig mange, ofte groft ydmygende, konsekvenser. Titlerne er derfor blot skalkeskjul for en dybt personlig rejse mod denne altfavnende og dyriske besættelse, som en forelskelse kan være.

Naturligvis med et glimt i øjet. Sådan var det, da den tidligere trommeslager i Fleet Foxes i 2012 med albummet »Fear Fun« kørte sig selv i stilling som en velklædt, men også en decideret deperado af en »ladies man«, og sådan er det på »I Love You, Honeybear«, hvor næste skridt tages, og den rette kvinde træder ind i navlebeskuerens tilværelse.

Knivskarpt og fængslende

At kalde »I Love You, Honeybear« et konceptalbum virker underlig firkantet, men kærlighedstemaet er gennemgribende, og albummet står som det mest helstøbte fra Tillmans hånd til dato.

Et nummer som »The Night Joss Tillman Came To Our Apt.« er ikke blot smukt i sit guitarbaserede arrangement med strygere og kor, men indeholder samtidig så mange knivskarpe, sjove og fængslende betragtninger, at man ikke kan lade være med at sidde og smile, når man lytter. »I just love the kind of woman who can walk over a man/I mean like a god damn marching band,« som Tillman synger med deadpan-vokal, og sådan fortsætter det bare.

Som i piano-stykket »Bored In The USA« hvor dåselatter pludselig bryder fortællerens narcisistiske navlepilleri eller i country-slackeren »Nothing Good Ever Happens At The Goddamn Thirsty Crow«, hvor den udkårne får følgende svada med på vejen: »my baby she does something way more impressive than the Georgia crawl/She blackens pages like a Russian romantic/Gets down more often than a blow-up doll«.

Father John Misty er som Beck Hansen bare med humor, og »I Love You, Honeybear« er et lille mesterværk, hvor sarkastiske, selvudleverende og subtile betragtninger følger fængende originale rocknumre. Kærlighed kan være altædende og frygtindgydende i al dens basale drift, men det at kunne se og forklare det uforklarlige i kærligheden på et album som »I Love You, Honeybear« kræver en sand kender. Det er Father John Misty.

Hvem: Father John Misty Hvad: »I Love You, Honeybear« Bella Union