Det vil tage mig måneder, måske år, at høre ’hele’ »Indians & Cowboys«. Det nye album fra den danske sampling duo, Den Sorte Skole, består nemlig af hundredevis af samples fra mere end 75 lande. Hver af de 13 numre på albummet indeholder tæt på 30 samples i gennemsnit. Man kan overgive sig til det musikalske sammensurium og lade sig rykke rundt fra det ene verdenshjørne til det andet. Man kan nørde, forsøge at udpege de enkelte samples og opstøve ’originalerne.’
Uanset hvordan man går til »Indians & Cowboys« får man en dynamisk, overvældende og inspirerende oplevelse.
Det er tydeligt, at Simon Dokkedal og Martin Højland ikke ønsker at være gravrøvere eller endnu værre, beskyldes for at udnytte marginaliserede musikkulturer. Derfor indeholder coveret blandt andet lister af samples for hvert nummer. De oprindelige kunstnere anerkendes selvom ingen af samples’ene ifølge duoens pressemeddelelse er blevet clearet.
Ophæver skellene
Når duoen på den måde udjævner skellene mellem de samplede kunstnere, giver det ikke mening at fremhæve visse navne frem for andre i denne anmeldelse. Men blandt alle de her kufferter der for længst er sprængt, skiller nogle af dem sig alligevel ud på traditionel vis. »Humani«s beat og sitarriff minder om den ligeledes globetrottende M.I.A. og hendes mere rå tilgang til den moderne Bollywood pop. Et virvar af loopede og manipulerede stemmer slås om opmærksomheden i en kaotisk men fængende messen.
Et old school, knoklet blues riff, en saxofon og fløjte der jagter hinanden gennem jazzede soli, og percussion der klirrer, tikker, knitrer og tuder som opmærksomhedshungrende gespenster – det er blot et udpluk af de elementer der sniger sig igennem det herligt upålidelige nummer »Kalaidon«.
Sjældent bliver sammensætningerne for uharmoniske. Blandt undtagelserne er »Lowmax«, der begynder med en blanding af spansk guitar, blues vokal, og raslende ’lænke’-percussion for at blive efterfulgt af industrial smadder a la Nine Inch Nails. Selv om det blues’ede og det metalliske kunne komplimentere hinanden, ender »Lowmax« i et ensformigt stampende støj-inferno.
Samtidig ville det ikke have skadet hvis albummet indeholdte et ekstra par numre, der besad den samme ligefremme poptæft som det mødet mellem Balkan-blæsere og arabiske skalaer på »Heli Yosa«.
Til trods for det stringente navn er Den Sorte Skole en gruppe, der formår at suge musik til sig fra forskellige (og fjerne) kulturer uden at fortynde eller underkende disses styrker. Derfor står »Indians & Cowboys« også som et sprudlende album, hvis overflod af overraskelser og detaljer gør det til et man har lyst til at vende tilbage til igen og igen.
Hvem: Den Sorte Skole
Hvad: »Indians & Cowboys«, selvudgivet
