Et sidste hiphop-hurra fra stammen, de kaldte Quest

Det nye album fra A Tribe Called Quest er i alle henseender en kraftpræstation og indskriver sig øjeblikkeligt blandt årets bedste.

Q-Tip (til venstre) og Jarobi White er medlemmer af »A Tribe Called Quest« og blev fotograferet på Englewood Cliffs i New Jersey for en måned siden af The New York Times. Foto: Chad Batka Fold sammen
Læs mere

Efter 18 års pladepause er A Tribe Called Quest tilbage med deres sjette album, »We got it from Here… Thank You 4 Your service«. Et album, som en hel generation af hiphophoveder havde håbet en dag ville komme, men som de færreste nok rigtig havde turdet tro på. Det bliver næppe større inden for den verden.

Pladen er mange ting. Det er både et comeback og en svanesang. Det er genoplivningen af en helt særlig hiphop-ånd og kreativ dynamik. Det er et efterskrift til en kanon, der ikke kan eller må fuckes med. Det er forsøg på at lave hiphop med et mere modent udgangspunkt.

Og så er det ikke mindst en hyldest til - og afsked med - den ene halvdel af gruppens rappende frontduo, Phife Dawg. The funky diabetic, som han kaldte sig, døde pludselig under indspilningerne tilbage i marts. Som følge af den sukkersyge, der havde svækket ham gennem store dele af hans liv. 45 år blev han.

Det er rigtig mange bolde at jonglere med på en enkelt pladeudgivelse. Men den rappende, spillende og producerende primus motor Q-Tip trodser tyngdeloven og holder på magisk vis samtlige bolde i luften i sorgens stund. Godt assisteret af hele det gamle slæng: Rapperen Jarobi, producer og dj Ali Shaheed Muhammed (der dog tilsyneladende kun er med i ånden her) samt centrale hangarounds som Busta Rhymes og Consequence.

Alle dukker de op for at vække ånden og arven til live igen. Fra dengang A Tribe Called Quest i starten af 90erne sammen med De La Soul var bannerførere for en ny bevægelse i datidens stadig unge hiphopmiljø. Begge grupper var en del af det afrocentriske kollektiv Native Tongues, der gav New Yorks gademusik en tiltrængt indsprøjtning intellekt, legesyge og spiritualitet.

A Tribe Called Quest var på en gang socialt bevidste, filosofiske, nørdede, sjove, cool, jazzede, kreativt samplende og ekstremt musikalske. Og gruppens tre første plader, »People’s Instinctive Travels and the Paths of Rhythm« (1990), »The Low-End Theory« (1991) og »Midnight Marauders« (1993) står i dag tilbage som nogle af hiphoppens helt centrale værker.

På »We got it from Here…« er gruppen tilbage i flyvende form. Phife Dawgs pludselige død hænger ganske vist som en skygge over pladen. Men i stedet for at tynge ned giver det en ekstra tyngde, når man igen hører de to barndomsvenner Phife og Q-Tip udveksle boblende kaskader af veloplagte rim omgivet af både gamle venner og yngre protegeer i sværvægterklassen som Kendrick Lamar, André 3000 og Anderson Paak, der alle leverer deres ypperste i deres gæsteoptrædener.

Pladen var godt undervejs, da Phife døde, og derfor er det heller ikke en plade, der som sådan omhandler tabet af ham bortset fra på de to rørende hyldester »Lost Somebody« og »The Donald«. Mere end noget andet er det et socialt og politisk bevidst album, der på fænomenale tracks som »The Space Program«, »We The People« og »The Killing Season« lufter frustrationer over brandvarme 2016-emner som Trumpisme, raceproblematikker, politibrutalitet, diskrimination, rå kapitalisme, gentrificering og lurende miljøkatastrofer.

Lyden er mere trip-trap-funky end cool-jazzet - de spacy beats og rullende flows går lige i kroppen - og jeg er simpelthen nødt til at lægge mig fladt ned over den overvældende musikalitet, der lægges for dagen: Q-Tips håndspillede trommer, de slinky synths og tangenter, Jack White (ja, den Jack White) og Chris Sholars sublime guitarspil og ikke mindst den blærede brug af samples af alt fra Black Sabbath, Elton John, krautrockerne Can og den østrigsk-ungarske komponist György Ligeti til gamle blaxploitation-film og gruppens egen klassiker »Bonita Applebum«.

Albummet er i alle henseender en kraftpræstation og indskriver sig øjeblikkeligt blandt årets bedste. At kunne komme tilbage med så stor kunstnerisk vitalitet og musikalsk rigdom efter 18 års pladepause - og med et bærende medlems død hængende som en skygge over hele projektet - er ganske enkelt en triumf af de helt store. En af den slags, der på trods af alvoren i mange af skæringerne kun kan give den største optur at lytte til. Der er kun ét at gøre: Lyt! Og lyt så igen. Og igen.

Hvem: A Tribe Called Quest

Hvad: »We got it from Here ... Thank you 4 Your Service«, Sony Music