Et gys fra gamle dage

Og da samtlige medlemmer af det ungarske strygeorkester ryster romantisk på hænderne, lyder hvert andet sekund halvfalsk. Så skivens største attraktion er de ti minutter i selskab med gæstesolisten Tuva Semmingsen og hendes stemme. Man kommer pludselig ud af tidslommen. Kan pludselig trække vejret igen. Guitarens duetter med soloviolinen og den sjældne viola damore bagefter? Musikerne når ligesom aldrig hinanden, hverken akustisk eller mentalt, hverken i lyd eller dyd. Peter Howard Jensens plade med Vivaldi i egen bearbejdelse er kort sagt for mærkelig. Som hvis General Motors havde genskabt en glemt Oldsmobile og sat den i masseproduktion. Der kan til gengæld være noget beroligende over selve dens lyd, en følelse af feel good ved guitarens rundhed, en slags tryghed ved det gode og især gamle.