Er det slut nu?

Musik: Sinfonia concertanteSå har man hørt det med: Verdens bedste Berlinerfilharmonikere er aktuelle med seks symfonier af Joseph Haydn. Hvori det mærkelige består?

At den gamle østriger helst skal spilles af eksperter med forstand på gammel musik og lige dét har de højt betalte romantikere altså aldrig været. Ikke desto mindre er denne liveoptagelse fra februar blevet en virkelig god plade. Først og fremmest fordi filharmonikerne faktisk spiller overraskende stilrent, lidt som Thomas Dausgaards svenske kammerorkester i Tivoli forleden. Selv den smukke »Sinfonia concertante« med fire solister lyder godt. Haydn står mere end nogensinde som musikhistoriens mest oversete geni. Og så kan man ellers glæde sig til hele to versioner af finalen på symfoni nr. 90: Én med og én uden publikums reaktioner på slutningens vits...