Engelsk rocks velbevarede hemmelighed

Manchester-gruppen Elbow er fortsat glimrende på deres helt egen facon på det nye album »Little Fictions«

Engelske Elbow er aktuelle med »Little Fictions« Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: PR Andrew Whitton

Hvis gode anmeldelser kunne veksles til likvider, så ville Elbow være rige. Men på trods af, at anmeldere verden over har smidt lovprisninger efter Manchester-gruppen i hobetal gennem årene, og at orkesteret i 2008 vandt den prestigefyldte Mercury Music Prize, så har nordenglænderne stadig det store internationale gennembrud til gode. Mon det nogensinde kommer?

Måske er Elbow for evigt dømt til at lave musik for feinschmeckere på bekostning af den kommercielle succes?  Nu udelukker det ene jo ikke det andet, men briternes nye album »Little Fictions« varsler dog ikke nogen radikal drejning mod mainstreamland for bandet.

Ikke at udspillet derved er mislykket. Tværtimod. Det er glimrende på sin egen knudrede og tålmodighedskrævende Elbowske facon. Sådan som man på det nærmeste forventer det af briterne. Men nogen hitsprudlende kæmpesællert lugter det ikke ligefrem som.

Der ligger en fundamental nysgerrighed forankret i Elbows sange. Selvom de tit søger mod skønhedens sus og det store forløsende brus, så går de lige så ofte et mere fortættet og minimalistisk dvælende ærinde. Kompositionerne lider kke af behagesyge. De tør søge det melodisk mindeværdige det ene øjeblik, for at drive mod et mere stridigt og køligt udtryk det næste. Humørsvingerne dyrkes og kontrasterne sættes effektfuldt og dynamisk i scene.

Dette bliver måske bedst eksemplificeret på den majestætisk eksekverede »Magnificent (She Says)«, der pendulerer mellem en sagte, melankolsk sammenbidthed og mere grandiose patoslutringer, hvor den ikke får for lidt på de højtravende nagler med piskende trommer, dramatiske violiner, lunefulde blæsere and what not. Sangen er ét gloriøst eksempel på Elbow, når de er bedst. Et andet er den sindigt duvende »All Disco«, hvor bandet, modsat på førnævnte nummer, aldrig stikker af til de højere luftlag. Sangen dvæler i en stemning, som den smukt lader ulme.

Den fremragende sanger Guy Garveys varme og venligt vemodige vokal føles som bløde kram fra en følsom bamsebjørn. Lindrende kærtegn. Det er den type stemme, som man fortsat gerne ligge og putte sig ind til på klubværelset.

På »Little Fictions« lyder Elbow som et orkester, der hviler smukt i sig selv og er helt afklaret med deres egen rolle på mainstreamens sidelinje.

Hvem: Elbow
Hvad: »Little Fictions«, Polydor

Lyt til albummet her: