En popsærling krydser sit spor

Kultnavnet Prefab Sprouts første album med nyt materiale i 12 år er overraskende vellykket og vækker minder om 80er-højdepunktet »Steve McQueen«.

Der er langt mellem udgivelserne fra den lettere excentriske og sky brite Paddy McAloon, der er blevet udråbt til en af sin generations største sangskrivere. Fold sammen
Læs mere

Der var en årrække i midt-80erne, hvor Paddy McAloon blev udråbt til en af sin generations største sangskrivere. Helt oppe ved siden af Paul McCartney, Brian Wilson og Elvis Costello. Den slags udsagn er altid svært kvantificerbare, men herfra er der i hvert fald ingen tvivl om, at han med Prefab Sprouts »Steve McQueen« stod bag en af periodens mest særegne, sofistikerede og medrivende popplader.

Siden dengang er myten kun vokset i takt med, at der er kommet længere og længere mellem udgivelserne fra denne lettere excentriske og sky brite. Rygterne om utallige skrinlagte og halvfærdige album har svirret blandt fans og kendere i mange år. Men de har sjældent set dagens lys bortset fra den jævne »Let’s Change The World With Music« fra 2009, som bestod af materiale skrevet i start-90erne.

Derfor er det også lidt af en begivenhed, at McAloon nu for første gang siden 2001 er klar med et helt kuld nyskrevne Prefab Sprout-sange. Og lad det være sagt med det samme: Har man et svagt punkt for vintage-Prefab Sprout bliver man ikke skuffet. »Crimson/Red« byder på en Patty McAloon i glimrende sangerskriverform og er en på alle måder overraskende veloplagt tilføjelse til kataloget.

Se legenden vokse

Albummet starter strålende med »The Best Jewel Thief In The World«, der med sin højloftede produktion, opløftende energi og luftige svæv i melodien vækker glade minder om storhedstiden i 80erne. Her får vi også den første af albummets mange selvrefererende tekstbidder, hvor Paddy med et glimt i øjet synes at lege med og kommentere på sin egen kultstatus. »Watch your legend grow,« lyder det bl.a. drilsk i refrænet.

Samme refleksive leg viser sig på den plastiske country-shuffle »The Devil Came A Calling«, hvor Paddy giver sit bud på den klassiske Faust-myte. Og ligeledes på den bittersøde »The Old Magician«, der med linjer som »the old magician takes the stage, his act has not improved with age« og »as dignified as you’ll allow, he’ll take one last final bow« ringer som en slet skjult afskedssalut fra den gamle poptryllekunstner Paddy.

Hvis det vitterligt forholder sig sådan, så er »Crimson/Red« i hvert fald en på alle måder værdig afsked for McAloon, der slås med dårligt syn og tinnitus. Men hans øre for velsvungne popmelodier er stadig intakt. Stemmen ligeledes. Og når han som her samtidig formår at holde sine mere prætentiøse tilbøjeligheder i kort snor, ja, så står vi faktisk med det bedste Prefab Sprout-album siden midt-80erne. Hvem havde lige set den komme?

Hvem: Prefab Sprout
Hvad: »Crimson/Red«, Icebreaker Records