En pakke tudekiks fra Twin Shadow

Den amerikanske synth-pop sanger Twin Shadow har godt tag på sangstrukturer og produktioner, men trækker lytteren med ned i et søle af banal hjerte-smerte lyrik.

»Eclipse« af Twin Shadow Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lidt selvironi rækker ofte langt, og det gælder også i popregi. Twin Shadows bevidste image som synth-poppens pendant til James Dean – komplet med sort læderjakke og slikket frisure – gør blot selvironiens fravær på hans tredje album »Eclipse« endnu mere iøjefaldende.

Det er de store følelser, der bøjes i neon, som på nummeret »I’m Ready«: »Hold on to me / it’s the end of me /I’m crying, I’m ready / I need this love«.

Men det kræver sin sanger at krænge så simple, melodramatiske linjer ud på bevægende vis, og her kommer Twin Shadow alias George Lewis, Jr. til kort. Yderst sjældent lyder Lewis, som om han skubber til grænserne for sin mellemdybe, let raspende vokal.

Sangskrivningsevnerne opvejer dog til dels Lewis’ begrænsede vokal. »When the Lights Turn Out« stamper sine frostklare synths og filmiske, stryger-svungne omkvæd grundigt fast i bevidstheden og lufter muligheden for et større gennembrud.

På »Turn Me Up« tilføjer Twin Shadow skrattende, maskingeværslignende lydeffekter og tunge, hip-hop-inspirerede baslinjer, der giver god modvægt til det storladne omkvæd.

Højdepunktet indtræffer dog med afstikkeren »Old Love / New Love«, et euforisk 90er-forgældet dance-pop gilde, hvis drivkraft er det øjeblikkeligt fængende staccato klaver-hook. Opløftende momenter som dette kunne man godt have brugt flere af på »Eclipse«.

Men det er de tårevædede midtempo-numre der fylder mest. »Alone«, den rørstrømske duet med sangerinden Lily Elise, får Twin Shadow til at lyde som en amerikansk Rasmus Seebach, mens »To the Top« ikke gør meget for at opdatere den fælt bombastiske 80er-stadionballade.

Hvor mange af produktionerne på »Eclipse« er upåklageligt detaljerede og glansfulde, kan det samme ikke siges om teksterne, der oftest er skuret for individuelle særpræg, og til tider er direkte latterfremkaldende.

Det er på én gang indtagende og anstrengende at lytte til Lewis’ hjerte-smerte lyrik – fremføringen synes oprigtig, omend ikke rørende, men det er svært at tolerere de banale tåreperser-tekster, når de leveres uden det mindste glimt i øjet.

Hvem: Twin Shadow. Hvad: »Eclipse«, Warner.