Stemmen er både et fortællende element og et instrument på linje med de andre. Eller sådan er det i hvert fald, når lytteren forstår, hvad der synges. Er det ikke tilfældet, er stemmen rent instrument, og det kan være en befrielse, ja, endda åbne op for en større oplevelse.

Disse tanker melder sig i selskab med Ásgeir Traustis »In the Silence«, hvor sangene fra islændingens gennembrudsalbum, »Dýrð í dauðaþögn«, er blevet oversat til engelsk og genindspillet. Det er en anden oplevelse. Den poesi og naturlyriske stemning, som det islandske sprog besidder, er vekslet til genkendelighed.

Det har nu ikke punkteret Ásgeir Traustis sange, der stadig går lytteren i møde med en varm, organisk intimitet og blødt bøjede melodier. Som i åbneren »Higher«, hvor tangenter og et blødt beat finder sammen med Traustis stemme i en luftig produktion.

Evne til at fremmane stemninger

Islændingens største force er i det hele taget at kunne fremmane stemninger, præcis som Bon Iver, der må være et forbillede. Det er i hvert fald samme tilgang til arrangementer – hvor horn indimellem får lov at lade sangene med grandeur – og så synger Trausti med en falset, der let kan forveksles med amerikanerens. Lyt bare til titelnummeret.

Hvem der er Bon Iver, og hvem der er Trausti, er lettere at høre på »Dýrð í dauðaþögn«. Men »In the Silence« besidder ikke desto mindre en sart, vanedannende styrke og er et album, der med sine nænsomme instrumenteringer og diskrete elektronik lyder godt, uden af den grund at blive lækker, overfladisk. Og teksternes tilblivelse er et helt kapitel for sig. De blev oprindeligt skrevet af Traustis far og er siden omsat til smukt engelsk, men med bistand fra John Grant – en af tidens allerstærkeste sangskrivere.

Det behøver man nu ikke vide for at lytte til de ti sange. Hvor stemmen er et instrument. Og et fortællende element.

Hvem: Ásgeir Trausti

Hvad: »In The Silence«, One Little Indian