En aparte opkomling

Disco-dyder blandes med funk-fornemmelser og pop-flair på Vinnie Whos løfterige albumdebut.

Vinnie Who Fold sammen
Læs mere

Cody, The Rumour Said Fire, Choir Of Young Believers.

Det er blot nogle af de ualmindelig lovende navne, som tegner den hjemlige musik­scene netop nu. Alle gør de sig i varianter af rock, og det er i det hele taget inden for dén genre, talenterne for alvor synes at udfolde sig i disse år.

Derfor er det også forfriskende at stifte bekendtskab med 22-årige Niels Bagge Hansen, som over en længere periode har gjort sig positivt bemærket på de danske live-scener under kunstnernavnet Vinnie Who. Og her er det bestemt ikke inderlig, poetisk tonet og eftertænksom rock, der har genlydt fra højttaleranlæggene, men en anderledes kropslig og dansabel omgang med funk og disco.

Selvsagt i en moderne forarbejdning, og sådan forholder det sig også på det imødesete debutalbum »Then I Met You«, hvor man på omslaget kan se den androgynt udseende Vinnie Who hvile på et leje af blomster, og det er faktisk et ganske sigende billede på albummets 11 tracks, der leveres i en luksuriøs produktion, og hvor den unge mands falset fungerer som bindeled mellem pulserende basspor, keyboards i blåkolde 80er-farver og hyppig brug af hi-hat-løft.

Alt dette resulterer en tredjedel inde på albummet i »Nights«, hvor groovet er helt og aldeles uafviseligt, og hvor Vinnie Whos vokalarbejde parres med et omkvæd, der er ligeså selvfølgeligt, som det er smittende.

Det er simpelthen lyden af et musikalsk talent i fuld udfoldelse, og at den purunge fyr med det omhyggeligt redte pandehår ikke bare har flair for varmesøgende pophits, funk-feeling og opdateret disco-æstetik, det demonstrerer han i »All I Can Do«, hvor stemmebånd og tangenter finder sammen på en anderledes indfølt og let urovækkende facon.

Vel er der indslag mellem de to omtalte højdepunkter, som er forglemmelige, lettere stiløvelsesprægede og en kende ferske, men glædeligvis ikke mange nok til for alvor at forstyrre billedet af Vinnie Who som en uhyre lovende og ikke mindst aparte opkomling på den ellers så rockdominerede scene.

Herligt.