Elisabeth forener øm pudesnak og protestsange på nyt album

Den danske sangerinde giver glødende sovekammersange til det markedsgjorte menneske på »Rettidig Ømhed«.

Læs mere
Fold sammen

»Det er så svært at vide, hvor meget man skal investere«, udbrød min veninde for nylig, da vi spiste middag sammen. Hun talte ikke om aktier eller obligationer, men om forholdet til et andet menneske. Min veninde er ikke kold og kynisk. Hendes ord afspejlede blot en udvikling. En markedsgørelse af intimsfæren og sproget, som danske Elisabeth modsætter sig på sit nye album »Rettidig Ømhed«.

Titlen blinker kækt til Mærsk Mc-Kinney Møllers motto om afkast og effektivitet. Det er otte år siden sangerinde sidste album udkom. Elisabeth tager sin tid og spenderer den, som hun lyster. I 80’erne betød dét at stå i front for synth-pop bandet Voxpop og derefter solokarrieren. I 90’erne og 00’erne var det plader og bøger til børn.

Nu dominerer soul-genrens varme orgler og americana’ens kradsede og twangy guitarer på hendes 16. soloalbum. Det vrimler med elskende, der finde hinandens glødende munde og flakkende hjerter. På numre som den ultrakåde »Hjertet mellem mine ben« er hverdagens markører helt forduftet – der er ingen deadlines, regninger eller indkøbsture. Kun de nøgne kroppe og deres hviskende kys.

Men det er når sangerinden lader de forelskede kroppe bevæge sig ud af deres boble, at hun virkelig brænder igennem. På den slæbende, blues- ballade »Er din lampe tændt?« savner Elisabeth sin elsker og mindes dengang »bidragssatserne gik op og ned«. Hun står og spejder efter et tegn, mens hun »drypper fra altanen på en vissen hyacint«. Det siger noget om albummets lidenskab (eller min fiksering), når jeg straks tænker, at dét må være en seksuel metafor.

Elisabeth rammer ikke altid plet med så stemningsfulde billeder og lydsider. Det overrasker ikke, når orglet skælver under »Hjertet mellem mine ben« eller når et glockenspiel imiterer dalende fnug på »Duften af sne«.

Men albummet er fuld af melodier, der omfavner lytteren med deres ligefremme og sprudlende udtryk, og sangerindens dragende, halv-ru klang er intakt. Elisabeth synger om »auguststjerneskud«, »støvede brombær« og kærlighed så sanseligt, at man bliver nødt til at stoppe op, droppe planerne og paraderne og bare nyde.

Hvem: Elisabeth

Hvad: »Rettidig Ømhed«, Gateway Music.