Dystopiske lydspor til en ikke-eksisterende gyserfilm

Kultinstruktøren John Carpenters første studiealbum, »Lost Themes«, lyder som soundtracket til en urealiseret sci-fi-gyser.

John Carpenter: »Lost Themes« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som filmskaber har John Carpenter for længst cementeret sin status som kultikon. I 1970erne og 1980erne brillerede instruktøren med horror- og science fiction-klassikere som »Assault on Precinct 13«, »Halloween«, »Escape from New York« og »The Thing«, der alle fortsat er obligatorisk pensum for enhver med smag for dystopiske fremtidsvisioner og blodsprøjtende gru. Og hvem har ikke det?

Færre ved måske, at han sideløbende med instruktørrollen selv har komponeret musikken til flertallet af sine film – oftest med de analoge synthesizeres kølige og minimalistiske klange som sine foretrukne musikalske stemningsmarkører. Således også her.

Med »Lost Themes« følger imidlertid ingen billedside, og det er dermed den 67-årige amerikaners første regulære studiealbum. Men som titlen antyder, ligger udspillet i umiddelbar forlængelse af hans arbejde med sine filmscores. De synth-baserede instrumentalnumre klinger nemlig både goldt og klaustrofobisk, så man skulle tro, at de udgjorde lydsporet til en gemt og glemt sci-fi-gyser fra mandens kunstneriske storhedstid.

Mest effektivt er resultaterne på åbningsnummeret »Vortex«, som fremmaner reminiscenser af det italienske kultorkester Goblins soundtrackarbejde til Dario Argentos film, den Daft Punk-kitschede »Domain« og den flakkende »Mystery«, der letter på hatten for Mike Oldfields »Tubular Bells«. Samt ikke mindst den isnende »Purgatory«, som vækker stærke minder om Tangerine Dreams ekskursioner ud i stratosfæren.

Uden en ledsagende billedside må man selv visualisere de mareridtsscenarier, som instrumentalnumrene ellers sagtens kunne ledsage.

Her står musikken heldigvis mestendels distancen på egen hånd, og man keder sig kun sjældent undervejs. Ja, faktisk bliver den urovækkende atmosfære ofte blot forstærket af, at fantasien får frie tøjler inde bag pandebrasken.

Hertil fungerer Carpenters stemningsmættede kompositioner som effektfuldt soundtrack.

Det er derfor bare om at lade billederne rulle på det indre lærred og byde den soniske uhygge velkommen uden tøven. Action!

Hvem: John Carpenter

Hvad: »Lost Themes« Sacred Bones