Dystopisk fremtidspop

Der foregår noget lidt besynderligt på Brooklyn-gruppen Yeasayers album nummer tre.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For på den ene side er det bandets mest poppede album til dato - flere steder minder udtrykket faktisk ikke så lidt om Justin Timberlakes futuristiske og funky r&b. På den anden side er »Fragrant World« deres mindst umiddelbart fængende samling sange til dato. Umiddelbart lidt skuffende, når nu bandet på deres foregående album har været leveringsdygtig i fænomenale singler som den triumferende »Ampling Alp« og den spraglede solskinspsykedelia »2080«. Men efter et par gennemlytninger begynder albummets hermetiske produktioner at åbne sig op og vise sig som en serie mørkt knudrede men originale bud på en maskinel avantgardepop, der ville få robotterne til at danse i en dystopisk fremtid. Åbenlyse singler er der få af, men til gengæld præsterer Yeasayer nogle af tidens mest originalt programmerede synthesizere og leverer samtidig deres mest helstøbte album i karrieren.