Lee Hazlewood og Nancy Sinatra, Iggy Pop og Kate Pierson, Stuart Staples og Carla Torgerson.

Ja, der kan opstå sublime øjeblikke, når mænd og kvinder søger sammen i sang. Og et par i samme superklasse som ovennævnte er skotske Isobel Campbell, som tidligere slog sine musikalske folder i det på én gang kejtede og elegante indie-kollektiv Belle & Sebastian, og amerikanske Mark Lanegan, der først var den gravdybe røst i Screaming Trees og senest den ene halvdel af det formidable rockforetagende The Gutter Twins.

Og så er der altså også samarbejdet med Isobel Campell, der udfolder sig på tre album med aktuelle »Hawk« som det absolut mest varierede og vellykkede.

Her er det hende, der har skrevet, arrangeret og produceret sangene, som løber sikkert, sømløst og selvfølgeligt igennem folk, country, gospel og meget, meget mere, og hvor afvekslende et album, det vitterlig er, fremgår af dets fire højdepunkter - den solvarme og soulede »Come Undone«, den bluegrass-smægtende »Eyes Of Green«, den rabalder-bluesede »Hawk« og endelig »Time Of The Season«, der er sart strygerpop med fine ekkoer af The Byrds.

Men når albummet er så velgørende, som tilfældet er, skyldes det først og fremmest vokalerne. Og hvor stemmerne i den typiske duet har det med at spille rollerne som henholdsvis den forlibte mand og den eftergivende kvinde, så forholder det sig anderledes, når Mark Lanegan lægger sin kældermørke røst ved siden af lyse, fjerlette og svale Isobel Campbell.

Det er langtfra nogen sukkersød endsige sentimental alliance, men snarere to stemmer, der i fællesskab optegner et billede af kærligheden og parforholdet som en kompleks, kantet og ofte kuldslået størrelse - sådan som den vel også ofte er det i virkelighedens verden.

Og man forstår, hvorfor Isobel Campbell, som i så høj grad står bag albummet, har valgt at trække Mark Lanegan indover og sågar præsentere albummet som deres fælles projekt. For uden ham ingen magi, ligesom det omvendte også er tilfældet. De er skønheden og udyret, lyset og mørket, livet og døden og spejler simpelthen det hele i hinanden - og gør det så vi andre kan spejle os selv i dem.

Stærkt.