Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville knibe en tåre, da jeg begyndte at lytte til Dr. Dres første album i 16 år, »Compton«. Den 50-årige amerikanske rapper er en af den hårdkogte hiphops bagmænd, og har i årtier lavet musik der synes at opfordre lytteren mere til at rase og feste end til at tude.
I slut-80erne og de tidlige 90ere var han en del af gruppen N.W.A., der protestede imod diskrimination og politivold på numre som »Straight Outta Compton« og »Fuck Tha Police«.
Som Dr. Dre og enhver der følger nyhederne må erkende, er disse problemer desværre stadig aktuelle. På »Animals« rapper Dre om det amerikanske politis inhumane behandling af sorte medborgere. Det er »reality rap« – en term som N.W.A. foretrak frem for gansta-rap, og det kan et par hurtige Google-søgninger verificere.
På samme sang indtræffer linjerne, der sætter gang i mine tårekanaler. »Got a son of my own, look him right in his eyes / I ain’t living in fear, but I’m holding him tight«, rapper Anderson .Paak, og det er sgu sørgeligt at høre ham frygte for sin søns fremtid.
Paak er en af de mange yngre kunstnere, som Dr. Dre får hjælp af på »Compton«. Et album, der, ligesom gæsten Kendrick Lamars udspil, hylder den californiske hjemby uden at fornægte dens problemer med bander og stoffer. »My city crazy, school girls used to play with that chalk / Same chalk police used to outline niggas we lost«, rapper Dre selv på »Issues«.
Hverver nyt blod og gamle partnere
Til trods for dets tekster, ville »Compton« ikke være så fremragende et album uden Dr. Dres producerevner. Blot to numre inde lytter man til et af årets bedste (hiphop)-numre, »Genocide«. Den jazzede baslinje ruller ned ad skalaen som var den blevet skudt.
Sangerinderne Marsha Ambrosius og Candice Pillay leverer hver sit fængende, iskolde hook, mens Dre og Kendrick Lamar snapper efter vejret på deres tændte vers. Selv et legesygt acapella doo-wop-break er der plads til, og det ville ikke stikke ud på Lamars eksperimenterende mesterværk »To Pimp A Butterfly« fra marts.
Man kan høre, at N.W.A.filmen er på vej
Introen giver også en effektiv teaser. Den overdådige musik – strygere, trommehvirvler og trompetfanfarer – lyder som Comptons svar på 20th Century Fox’ introsekvens. Men den bliver efterfulgt af en nyhedsreporter, der ridser byens presserende problemer op. Det kan høres, at N.W.A.-filmen er på trapperne.
»It’s All On Me« er et musikalsk pusterum, der hædrer soul-genren med ringlende guitar, tamburin, harpestrøg og ikke mindst hjælp fra Justus og BJ The Chicago Kid.
Det er en cadeau til Dres ambition, at han lyder lige så engageret side om side med nye kræfter som kendinge som Ice Cube og Snoop Dogg.
Kun én gæst, Eminem, formår at sabotere sit vers med en linje om voldtægt, der er så latterlig, at den ikke fortjener at blive citeret.
Nu har Dr. Dres fans endelig fået det fantastiske album, de har håbet på. Man kan vælge mellem en »clean« og eksplicit udgave.
På førstnævntes »Genocide« bliver tallet 9 (som reference til et skydevåben) censureret, mens det som tallet i 911, det amerikanske nummer man ringer til for assistance i nødstilfælde, høres klart og tydeligt. For når politiet rykker ud, kommer de jo for at hjælpe, ikke?
Hvem: Dr. Dre.
Hvad: »Compton«, Aftermath Entertainment/Universal.
»Compton« kan streames eksklusivt på iTunes og Apple Music i 14 dage, hvorefter albummet bliver tilgængeligt på andre premiumtjenester. 21. august udkommer albummet også fysisk.
